Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Skanderborg Kommune søger psykomotoriske terapeuter eller ergoterapeuter til Boenhed 20, der flytter ind i Landsbyen Sølund. Du arbejder tæt på beboerne og bidrager til en ny, tværfaglig kultur med fokus på tryghed, deltagelse og meningsfulde hverdage.
Vi tilbyder grundig introduktion, sidemandsoplæring og tæt tværfagligt samarbejde i en ny boenhed med mulighed for at præge både rammer og aktiviteter.
Til dig, der vil bruge din faglighed til at skabe tryghed, deltagelse og meningsfulde hverdage for mennesker med betydelig udviklingshæmning.
Om få måneder flytter Boenhed 20 ind i helt nye rammer i Landsbyen Sølund. Det bliver et nyt hjem for ni voksne mennesker med betydelig udviklingshæmning og komplekse støttebehov.
Men inden murstenene står klar, er der noget endnu vigtigere, der skal bygges: en kultur, et stærkt tværfagligt fællesskab og en praksis, hvor vi bliver endnu bedre til at forstå det enkelte menneskes signaler, behov og muligheder.
Derfor søger vi psykomotoriske terapeuter og ergoterapeuter, som vil arbejde tæt på beboerne og være med til at udvikle Boenhed 20. Vi har brug for jeres særlige faglige blik på blandt andet krop, sanser, aktivitet, deltagelse, regulering og samspillet mellem mennesket og omgivelserne.
Vores formål er beboernes gode og betydningsfulde liv.
Det er ikke bare en formulering, der står i vores materiale. Det er den retning, vi forsøger at lade vores handlinger, prioriteringer og faglige refleksioner styre af – også når arbejdet bliver vanskeligt.
For nogle af vores beboere kommer mistrivsel, utryghed eller overbelastning ikke til udtryk gennem ord. Det kan i stedet vise sig gennem kroppen og adfærden. Derfor har vi brug for medarbejdere, der er nysgerrige på, hvad kroppens signaler fortæller, og som kan omsætte deres faglige blik til noget, der gør en reel forskel i beboerens hverdag.
Landsbyen Sølund er et af Danmarks største specialiserede botilbud for mennesker med udviklingshandicap. Her bor lidt over 200 mennesker, og mere end 800 medarbejdere arbejder hver dag for at skabe trygge, meningsfulde og udviklende liv.
Vi arbejder blandt andet med Gentle Teaching, neuropædagogik og LA2U. Nærvær, tryghed, relationer og forståelse for det enkelte menneskes forudsætninger er fundamentet for vores praksis.
Lige nu er vi midlertidigt genhuset i Gl. Rye med fire beboere og omkring 30 medarbejdere. Når vi flytter tilbage til Landsbyen Sølund, bliver vi en ny boenhed med plads til ni beboere, omkring 50-60 medarbejdere og eget aktivitetstilbud.
Det giver os en særlig mulighed for at skabe en tværfaglig praksis, hvor forskellige fagligheder ikke arbejder i hver deres spor, men sammen omkring beboernes liv.
Du bliver ikke ansat ind i en færdig kultur. Du bliver med til at forme den.
Når vi åbner den nye boenhed og vores eget aktivitetstilbud, skal vi sammen finde gode svar på, hvordan de nye rammer bedst understøtter den enkelte beboers tryghed, sansning, deltagelse, bevægelse og mulighed for et aktivt og meningsfuldt liv.
Her får du ikke blot et job. Du får mulighed for at være med til at skabe noget, der skal bære beboernes hverdagsliv i mange år frem.
Vi søger ikke en terapeut, der hovedsageligt skal stå uden for den daglige praksis og levere anbefalinger til andre.
Du bliver en del af det nære arbejde sammen med beboerne. Det er her, din faglighed skal bruges, undersøges og udvikles – i hverdagen, i aktiviteterne, i relationerne og sammen med dine kolleger.
Afhængigt af din uddannelse og dine kompetencer kan du blandt andet bidrage med viden om:
Erfaring fra specialområdet er en fordel, men det er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære beboerne at kende og bringe din faglighed ydmygt, nysgerrigt og konkret i spil.
Hos os er medledelse ikke en titel. Det er en måde at være kollega på. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på beboerne og i fællesskab.
I Landsbyen Sølund arbejder vi i cirkler: dynamiske og beslutningsdygtige fællesskaber med handleret, beslutningsret og beslutningspligt.
Det betyder, at vi forventer, at du bruger din faglighed, tager initiativ, rådfører dig med relevante perspektiver og følger op. Til gengæld får du reel mulighed for at påvirke den praksis, du bliver en del af.
Formålet er beboernes gode og betydningsfulde liv. Vi:
Vi søger ikke blot en medarbejder med den rigtige uddannelse. Vi søger en fagperson, som vil tæt på beboerne og bruge sin faglighed til at skabe tryghed, deltagelse, relationer og meningsfulde hverdage.
Du skal have lyst til at gøre andre klogere – og selv være villig til fortsat at blive klogere.
Kontakt boenhedsleder Ulrik Mørch Rasmussen på telefon 51 62 72 32.
Tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale. Ansøgninger behandles løbende, og samtaler afholdes løbende.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 24. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder bestemmelserne om lokal løndannelse.
Oplysninger om lønniveau, grundløn og pension i Skanderborg Kommune findes på www.krl.dk. Ud over grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.