Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
OBH Rådgivende Ingeniører søger en konstruktionsingeniør til Bygninger & Design Øst med base på Sjælland. Du bliver en vigtig sparringspartner for kunderne og kombinerer teknisk kompetence med stærke relationer.
Du planlægger din hverdag selvstændigt, deltager i møder ude hos kunderne og står for projektering af bærende konstruktioner samt tværfagligt samarbejde. Vi lægger vægt på rådgivning, forretningsforståelse og værdiskabelse for kunderne.
Vi styrker vores tilstedeværelse på Sjælland og søger derfor en konstruktionsingeniør, der trives i dialogen med kunderne og ser muligheder, hvor andre ser opgaver.
Du bliver en del af vores afdeling Bygninger & Design Øst med base på kontoret i Måløv, hvor du får dygtige og engagerede kolleger inden for flere fagdiscipliner. En væsentlig del af din tid vil foregå ude hos kunderne, hvor du bliver en vigtig repræsentant for OBH og vores rådgivning. Du får derfor stor frihed til selv at planlægge din hverdag og skabe værdi tæt på kunderne.
Hos OBH tror vi på, at de bedste løsninger opstår gennem stærke relationer, faglighed og en forståelse for kundens samlede behov. Derfor søger vi en konstruktionsingeniør, som ikke blot interesserer sig for bærende konstruktioner, men som også motiveres af at forstå kundens forretning og omsætte behov til værdiskabende løsninger.
Som konstruktionsingeniør bliver du en vigtig sparringspartner for vores kunder. Du kommer til at kombinere din tekniske faglighed med evnen til at skabe relationer og identificere muligheder, hvor OBH kan hjælpe kunden på tværs af vores kompetencer.
Du er ofte den første, kunden ringer til, og derfor spiller du en central rolle i at forstå både det aktuelle projekt og de muligheder, der ligger i kundens øvrige behov. Du er med til at sikre, at kunderne oplever sammenhængende rådgivning og får adgang til de rette kompetencer i organisationen.
Du er først og fremmest en stærk konstruktionsingeniør med et solidt fagligt fundament. Samtidig motiveres du af kontakten med kunder og trives med at repræsentere virksomheden udadtil.
Du interesserer dig for mere end den konkrete opgave og søger naturligt at forstå kundens samlede udfordringer og muligheder. Du arbejder struktureret, tager ansvar for egne aktiviteter og trives i en rolle med stor selvstændighed og kundekontakt.