Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Center for By og Land søger en erfaren byggesagsbehandler til at varetage byggesagsbehandling som myndighed og sparringspartner for kolleger i teamet. Du kommer til at arbejde med nybyggeri, ombygninger og mere komplekse byggesager i tæt dialog med borgere, rådgivere og virksomheder.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø i Center for By og Land med fokus på kvalitet, service og helhedsløsninger. Arbejdet foregår på Rådhuset i Kokkedal og indebærer løbende samarbejde på tværs af fagområder.
Vi styrker vores byggesagsteam og søger en erfaren byggesagsbehandler, der trives i opgaveløsningen som myndighed og sparringspartner for kolleger i teamet – og i hele Center for By og Land.
Som byggesagsbehandler i Fredensborg Kommune tager du ansvar for egne sager og bidrager til, at komplekse projekter bliver løst professionelt og effektivt. Det gør du i dialog med de involverede parter og i tæt samarbejde med kommunens planlæggere, vejmyndighed, miljømedarbejdere, erhvervsservice og øvrige fagområder. Vi sætter pris på de gode relationer med vores omverden både i og udenfor vores organisation.
Du bliver en del af et team med både erfarne og nyuddannede kollegaer med stærkt fagligt sammenhold og godt humør. Alle bidrager til det faglige fællesskab, og vi har en respektfuld omgang med hinanden. Vi varetager også erhvervsservice, hvor vi hjælper virksomheder med vejledning fx i forhold til erhvervsbyggeri og kan følge op på byggesager.
Du kommer til at arbejde med byggesagsbehandling inden for både nybyggeri, ombygninger og mere komplekse byggesager, og hvis det har din interesse – landzonesagsbehandling.
Sparring er en naturlig del af opgaveløsningen. Vi deler udfordringer og løsninger med hinanden, så vi hele tiden udvikler os. Det understøtter vores ambition om at gå helheds- og løsningsorienteret til sagerne.
Du får mulighed for at bidrage til vores fokus på at arbejde smart og effektivt, og samtidig sikre god sagsbehandling. Når du ser udviklingsmuligheder og løsninger, som kan gøre dagligdagen mere effektiv, så er der ikke langt fra tanke til handling.
Du er en erfaren byggesagsbehandler, som trives i at arbejde som myndighed, yde god service og faglig rådgivning. Du har et godt overblik, ro i maven og kan navigere sikkert i komplekse sager med mange interessenter. Du motiveres af at finde løsninger og skabe fremdrift gennem dialog med borgere, rådgivere, virksomheder og kolleger på tværs af fagområder.
Du bliver ansat i Center for By og Land, hvor Team Byg og Erhverv hører til. Teamet består af 10-12 medarbejdere, med et stærkt fagligt miljø, hvor du kan få lov til at udvikle dig, også ift. opgaver og interesser indenfor faget.
I Center for By og Land er vi ca. 75 kolleger, der lægger vægt på at yde god og kompetent service i samarbejde med virksomheder, borgere, kollegaer og politikere. I centeret arbejder vi med byggesagsbehandling, fysisk planlægning, geodata, natur, miljø, grøn trepart, klima, affald, mobilitet og infrastruktur, erhverv og turisme. Vi arbejder aktivt med inddragelse, formidling og tværfagligt samarbejde for at, skabe de bedst mulige løsninger.
I centeret lægger vi vægt på et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone, et tæt og tillidsfuldt samarbejde, høj faglighed, engagement og fleksibilitet.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer med en fleksibel arbejdstid. Rådhuset har lukket hver fredag, det betyder at du har fast hjemmearbejdsdag hver fredag.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer og i henhold til principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er på Rådhuset i Kokkedal, som ligger tæt på Helsingørmotorvejen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte fagkoordinator Chr. Mathiasen, telefon nr. 25 51 89 86.
Helle Andersen, Administrativ medarbejder