A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Renta Danmark søger en udlejningskonsulent til Assens, der brænder for kundeservice og at rådgive i valg af korrekt materiel til opgaven.
Du vil indgå i et tæt team i Assens og med udlejningskonsulenter i landet, have IT-kendskab og erfaring med Navision/BC365, og du får en inkluderende arbejdsplads med løn efter kvalifikationer og sundhedsforsikring.
Er du vores nye udlejningskonsulent i Assens?
Til vores afdeling i Assens, søger vi dig der brænder for at yde den bedste kundeservice i branchen.
Som udlejningskonsulent i Team Renta er service én af de vigtigste opgaver i løbet af din dag, når du modtager ordrer og forespørgsler telefonisk fra Verdens Bedste Kunder og ekspederer vores "strøg-kunder" ved at rådgive i valg af korrekt materiel til opgaven.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger i Assens samt vores øvrige udlejningskonsulenter rundt i landet.
Som udlejningskonsulent er du vores stemme udadtil, så det er vigtigt, at du kan lide at have med kunder at gøre. Vi forventer at du har branchekendskab og teknisk viden og forståelse. Da vi er et Team forventer vi, at du er fleksibel, glad og frisk af sind. Du er vant til at arbejde med IT og har gerne erfaring med Navision/BC365.
Vi er en lille afdeling i Assens, hvor vi hjælper hinanden og du vil derfor også indimellem skulle hjælpe til med klargøring af materiel og lignende. Af samme årsag er det en fordel at du har truckcertifikat.
Du kan se frem til en alsidig stilling med spændende faglige udfordringer, som du selv er med til at præge. Du vil blive en del af en virksomhed i hurtig vækst og et team af dygtige og engagerede kolleger.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.
Hos os har vi en uformel og god tone, og vi har i virksomheden generelt fokus på det gode arbejdsmiljø, og vi leder efter dig, som både kan se værdien i et godt arbejdsmiljø samt bidrage positivt til dette.
Du vil selvfølgelig også få en grundig introduktion og oplæring, ligesom vi nok skal sørge for at 'smitte' dig med vores entusiasme og interesse for branchen generelt.
Ansættelse er snarest muligt, og vi afholder samtaler løbende.
Alle ansøgninger behandles fortroligt og vi overholder selvfølgelig gældende regler om persondata.