Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Aalborg Kommune søger en erfaren personalekonsulent til at omsætte lovgivning og aftaler til konkrete løsninger, og til at sikre professionel håndtering af løn- og personaleområder.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og placeres i centralforvaltningen Økonomi og Erhverv. Du arbejder tæt med ledere og kolleger på tværs af organisationen og bidrager til drift og udvikling af personaleprocesser.
Har du solid erfaring med personalejura og -administration samt ledelsesrådgivning? Trives du med at håndtere komplekse personalesager, forhandle løsninger og skabe værdi gennem fagligt velfunderet rådgivning? Motiveres du samtidig af at sikre en professionel og effektiv drift på personaleområdet? Så kan du være den personalekonsulent, vi søger til Personale og HR i Aalborg Kommune.
Vi søger en erfaren personalekonsulent, som motiveres af at omsætte lovgivning, overenskomster og aftaler til konkrete løsninger og skabe tryghed for ledere i komplekse personaleadministrative spørgsmål. Du får en central rolle i en organisation, hvor din faglighed og dine vurderinger bidrager til at sikre professionelle og holdbare løsninger for både ledere og medarbejdere.
Som personalekonsulent bliver du en del af Personale og HR i Koncernservice, som er placeret i centralforvaltningen Økonomi og Erhverv.
Du får en central rolle i rådgivningen af kommunens ledere og i understøttelsen af en professionel håndtering af løn- og personaleområdet. Stillingen indeholder både rådgivnings-, udviklings- og driftsopgaver. Du arbejder med komplekse problemstillinger og bidrager til, at personaleprocesser gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, overenskomster og aftaler. Samtidig er du med til at sikre en stabil drift og en høj kvalitet i de løbende personaleadministrative opgaver.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med både kolleger i centralforvaltningen og personalekonsulenter i kommunens øvrige forvaltninger. Du får derfor en bred kontaktflade og mulighed for at påvirke udviklingen af Personale og HR området på tværs af organisationen.
Du har flere års erfaring med personalejura og administration, forhandling samt ledelsesrådgivning, gerne fra en kommune, region eller statslig organisation.
Vi lægger vægt på, at du:
Du bliver en del af en afdeling med 13 engagerede og kompetente kolleger, hvor høj faglighed, samarbejde og videndeling er grundlæggende værdier.
Vi arbejder med både drift, rådgivning og udvikling, og vores opgaver spænder bredt. Hverdagen er varieret og præget af stor grad af selvstændighed, samtidig med at vi prioriterer sparring og fælles opgaveløsning højt. Du får mulighed for både at dykke ned i komplekse personalerelaterede problemstillinger og at bidrage til en velfungerende daglig drift, der skaber værdi for organisationens ledere og medarbejdere.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdssted på Danmarksgade 17B, 2. sal, 9000 Aalborg.
Tiltrædelse forventes den 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse på baggrund af stillingens indhold og dine kvalifikationer.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 28.10.2026 og 2. samtale den 4.11.2026. Imellem de to samtalerunder forventes udarbejdet en Garuda personprofil. Du vil i den forbindelse blive inviteret til en dialog om profilen inden du deltager i 2. samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du er velkommen til at kontakte leder Camilla Jonstrup Christensen på 25201115 / cjc@aalborg.dk eller personalekonsulent Susan Mynderup på 25201154 / smy@aalborg.dk.