Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
SuperUsers søger en teknisk stærk dataperson til fuldtidsansættelse som instruktør. Du vil undervise og afholde tekniske kurser for IT- og datafolk og få mulighed for at udvide med nye teknologier og fagområder.
Du deltager i udvikling af kurser og labs, følger udviklingen i AI og databaplatforme, og samarbejder med kolleger omkring faglig sparring og kundeopgaver. Afdelingerne ligger i Hillerød og Aarhus, og du kommer til at arbejde tæt med et fagligt stærkt miljø.
Er du stærk inden for data, og har du lyst til at fordybe dig fagligt, arbejde med nye teknologier inden for data og AI og lære fra dig som kursusinstruktør? Så er du måske vores nye fuldtidskollega!
Vi søger en teknisk stærk og nysgerrig dataperson med et solidt fagligt fundament og lyst til løbende at udvide det. Særligt Databricks, Microsoft Fabric og Python er centrale teknologier i rollen, suppleret af Power BI og SQL som vigtige dele af værktøjskassen. Dataområdet udvikler sig hurtigt i takt med AI, og du vil få mulighed for at arbejde med teknologier og løsninger i krydsfeltet mellem data, analytics og AI.
Undervisningserfaring er ikke et krav. Det er derimod vigtigt, at du har lyst til at formidle, forklare og gøre komplekse tekniske emner forståelige og anvendelige for andre.
Om SuperUsers A/SSuperUsers er et danskejet IT-kursus- og konsulenthus, stiftet i 1984. Vi er ca. 30 kolleger, der brænder for kurser, læring og kompetenceudvikling inden for bl.a. data, AI, cloud, cybersikkerhed, softwareudvikling og infrastruktur. Vi er bl.a. officiel Microsoft Training Services Partner og samarbejder med en række af branchens førende teknologileverandører.
Du bliver en del af vores team af konsulenter og instruktører, måske Danmarks bedste, når det gælder teknisk undervisning på højt niveau. Fælles for os er, at vi går op i vores fag, følger udviklingen tæt og gerne deler vores viden med både kursister og hinanden.
Vi har afdelinger i både Hillerød og Aarhus. I Hillerød får du din daglige gang på Karlebogaard, en historisk landejendom, hvor vi hver dag byder kursister velkommen på kursus i nogle helt unikke rammer. Her bliver du en del af et fagligt og socialt miljø med ca. 20 kolleger.
Din primære opgave bliver at undervise og afholde tekniske kurser for IT- og datafolk. Du kommer til at arbejde med og undervise inden for vores dataområder og får rig mulighed for løbende at udvide med nye teknologier og fagområder. Vi lægger stor vægt på at følge udviklingen tæt, og du får derfor både tid og mulighed for faglig fordybelse, selvstudie, kurser og sparring med vores øvrige instruktører.
På sigt vil cirka halvdelen af din tid være undervisning. Den øvrige tid vil blandt andet gå med forberedelse, udvikling af kurser og labs, opdatering af undervisningsmateriale, faglig udvikling samt konsulent- og kundeopgaver afhængigt af aktuelle behov.
Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring og viden inden for dataområdet, helst med én eller flere af emnerne, du skal undervise i. Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét, men du skal have den tekniske forståelse og nysgerrighed, så du hurtigt kan sætte dig ind i nye områder.