A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S søger en studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen i tæt samarbejde med presse og events.
Du får alsidige opgaver som tekstforfatning, billedredigering, indholdsproduktion til kanaler og understøttende arbejde med udbud og indkøbsaftaler. Arbejdstiden er 15–19 timer om ugen og tiltrædelse snarest muligt.
Vi leder efter en dygtig kommunikationsstuderende, der kan hjælpe os med stort og småt. Du skal allerede have det kommunikationsfaglige grundlag på plads, men endnu vigtigere skal du have lyst til at bruge det i praksis og kaste dig over mange forskellige slags opgaver.
Du bliver en del af et tæt kommunikationsteam, hvor vi arbejder med kommunikation, presse og arrangementer. Sammen omsætter vi SKI’s arbejde med udbud og indkøbsaftaler til klar og relevant kommunikation for hele den offentlige sektor, leverandører og andre, der følger vores arbejde.
Det gør vi i mange formater og på tværs af kanaler. Det gælder blandt andet presse, LinkedIn, web, nyhedsbreve, arrangementer, visuel kommunikation, video og intern kommunikation.
Som studentermedhjælper får du dine egne opgaver, men bliver samtidig en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden, når det brænder på.
Den ene dag hjælper du måske med et LinkedIn-opslag og sætter et nyhedsbrev op, den næste har du et par nye kolleger foran kameraet til medarbejderfotos, og den tredje opdaterer du ski.dk eller hjælper med at få de sidste detaljer på plads i implementeringsmaterialet til en ny aftale. Som studentermedhjælper hos os får du fingrene i mange forskellige kommunikationsopgaver.
De mange punkter siger egentlig meget godt, hvad det er for et studiejob, vi kan tilbyde dig: et alsidigt et. Du kommer godt rundt i kommunikationsfaget og får mulighed for både at bruge det, du allerede kan, og blive endnu skarpere undervejs.
Vi leder ikke efter en færdig kommunikationsrådgiver. Vi leder efter en studentermedhjælper, der er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, har et godt kommunikationsfagligt fundament og kan omsætte sin faglighed til praksis. Du skriver godt og sikkert, har blik for det visuelle og er ikke bange for at kaste dig over både velkendte og nye opgaver.
Og så er det mindst lige så vigtigt for os, hvordan du går til opgaverne. Du er nysgerrig, hjælpsom og byder ind, hvis du får en god idé eller får øje på noget, der kan gøres bedre. Du spørger, når du er i tvivl, men prøver gerne selv først.
SKI udvikler indkøbsaftaler på vegne af den offentlige sektor. Det betyder, at vores arbejde er med til at skabe økonomisk råderum, som kan bruges dér, hvor det gør størst gavn.
Vi er 200 kolleger med forskellige fagligheder, der arbejder tæt sammen. Hos os er tonen uformel, samarbejdet stærkt, og der er plads til både faglig sparring og et godt grin i løbet af arbejdsdagen.
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kolleger her.
Ansøgningsfristen er den 11. november 2026.
Stillingen er på 15-19 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt, og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie og eksamensperioder.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i kommunikations- og pressechef Karina Branner Tegtmeier på telefon 26 84 66 20 eller på mail kto@ski.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.