A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Ringkøbing-Skjern Kommune søger en mekaniker til vores værksted i Tarm. Du står for service, vedligeholdelse og reparation af køretøjer og materiel og får faglige udfordringer samt ansvar for dine opgaver.
Du har mekanisk erfaring, BE-kørekort (C er en fordel) og evnen til at prioritere arbejde og samarbejde på tværs. Arbejdstiden er 37 timer om ugen og tiltrædelse hurtigst muligt.
Hos Ringkøbing-Skjern Kommunes Vej & Park får du en anderledes mekanikerhverdag. Her arbejder du ikke kun med én type køretøj, men med alt fra varevogne og lastbiler til maskiner og andet materiel.
Vi søger en mekaniker til vores værksted i Tarm, hvor du får faglige udfordringer, ansvar for dine opgaver og mulighed for at bruge dit håndværk bredt. Du behøver ikke kende alle typer materiel på forhånd – vi hjælper dig godt i gang. Hvis du har lyst, vil det også være muligt med opkvalificering eller efteruddannelse.
Du står for service, vedligeholdelse og reparation af vores køretøjer og materiel. Opgaverne varierer efter behov, og du får mulighed for selv at planlægge og prioritere arbejdet inden for driftsopgaverne.
Du bliver også en vigtig sparringspartner for kollegerne ude i marken. Når de kommer med materiel, der driller, skal du hurtigt kunne skabe kontakt, stille de rigtige spørgsmål og omsætte deres beskrivelser til noget, du kan fejlfinde videre på. De kender driften – du bidrager med den mekaniske faglighed.
Når vinteren nærmer sig, hjælper du med at klargøre materiellet til vinterberedskabet.
Du er fagligt nysgerrig, kan lide at finde løsninger og trives med en hverdag, hvor ikke to opgaver nødvendigvis er ens. Din baggrund kan være forskellig – det vigtigste er din mekaniske forståelse og lyst til at lære nyt.
Vi forestiller os, at du:
Du skal have kørekort kategori BE. Har du også kategori C, er det en fordel.
Vi er cirka 80 medarbejdere med forskellige fagligheder. Vi hjælper hinanden på tværs, og der er plads til at tage ansvar, komme med idéer og udvikle sig fagligt. Samtidig lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø og på, at vi passer på hinanden.
Industriparken 1, 6880 Tarm. Der kan forekomme arbejde på lokationer i hele kommunen.
37 timer om ugen.
Hurtigst muligt.
Efter gældende overenskomst.
Har du lyst til en alsidig mekanikerhverdag med frihed, ansvar og nye faglige udfordringer?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Teknik, Miljø, Vej & Park