Enterprise Solutions Architect

Danske Fragtmænd A/S

Denmark

Hybrid

DKK 1,200,000 - 1,600,000

Full time

2 days ago
Be an early applicant
Application generator

A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Pension
Sundheds- og tandforsikring
Kantineordning
Sociale aktiviteter året rundt

Job summary

Danske Fragtmænd A/S søger en Enterprise Solution Architect til at forme virksomhedens samlede IT-arkitektur og sætte retningen for applikationer, data, integrationer og infrastruktur. Du vil fungere som bindeled mellem forretning og teknologi og have ansvar for at omsætte arkitektur til konkrete beslutninger.

Du får mulighed for at påvirke AI-strategien og sikre, at teknologiske valg understøtter virksomhedens langsigtede mål.

Qualifications

  • Solid erfaring med IT-arkitektur og evne til at bevæge sig mellem strategi, forretning og teknik.
  • Har erfaring som Enterprise Solution Architect eller tilsvarende rolle.
  • Har bred teknisk forståelse og kendskab til cloud- og on-premise-miljøer.

Responsibilities

  • Svare for at skabe overblik og sætte retningen for hele IT-landskabet.
  • Samarbejde på tværs af forretning, IT Operations, udvikling og sikkerhed.
  • Definere arkitekturprincipper, standarder og teknologiske retningslinjer.
  • Sparre og træffe beslutninger omkring AI-infrastruktur og integration.

Skills

IT-arkitektur
API og integrationer
Data-arkitektur
Cloud- og on-premise

Job description

Vil du være med til at sætte retningen for IT-arkitekturen i en af Danmarks største transport- og logistikvirksomheder?

Vil du have reel indflydelse på et komplekst IT-landskab, hvor dine arkitekturbeslutninger kan mærkes i forretningen? Hos Danske Fragtmænd får du en central rolle i udviklingen af den IT-arkitektur, der hver dag understøtter en af Danmarks største transport- og logistikvirksomheder.

Som vores nye Enterprise Solution Architect bliver du bindeled mellem forretning og teknologi. Du får mulighed for at skabe retning og sammenhæng på tværs af applikationer, data, integrationer og infrastruktur – og samtidig være med til at sætte de tekniske rammer for vores videre arbejde med AI.

Om rollen

Som Enterprise Solution Architect får du ansvar for at skabe overblik over vores samlede IT-landskab og sætte retningen for, hvordan det skal udvikles.

Du kommer til at arbejde på tværs af organisationen og være bindeled mellem forretningen, IT Operations, udvikling, projekter, sikkerhed og vores eksterne samarbejdspartnere.

En vigtig del af rollen bliver at sikre, at vi ikke alene løser det aktuelle behov, men samtidig træffer teknologiske valg, der understøtter vores langsigtede strategi.

Vi leder derfor ikke efter en arkitekt, der alene producerer modeller og principper. Vi søger en person, der kan omsætte arkitektur til konkrete beslutninger og løsninger.

Dine primære ansvarsområder

Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • Udarbejde og vedligeholde vores overordnede Enterprise arkitektur.
  • Skabe et samlet overblik over applikationer, integrationer, data og teknologisk infrastruktur.
  • Definere og vedligeholde arkitekturprincipper, standarder og teknologiske retningslinjer.
  • Sikre sammenhæng mellem forretningsstrategi og teknologiske investeringer.
  • Sætte den tekniske retning for vores anvendelse af AI – platforme, dataadgang, integration og drift.
  • Være sparringspartner og beslutningstager, når AI-løsninger skal fra idé og afprøvning til drift.
  • Identificere teknisk gæld, kompleksitet og områder med potentiale for konsolidering og modernisering.
  • Vurdere nye teknologier og løsninger i forhold til vores eksisterende og fremtidige arkitektur.
  • Sparre med udviklere, specialister, projektledere, ledelsen og andre arkitekter om arkitekturbeslutninger.
  • Bidrage til beslutninger om cloud, on-premise, platforme, applikationer og infrastruktur.
  • Deltage i større projekter og programmer som sparringspartner på arkitektur.
  • Dokumentere arkitekturen på en måde, der både kan anvendes strategisk og operationelt.
Du kommer ind i en kompleks IT-virkelighed

Danske Fragtmænd er en af Danmarks største aktører inden for transport og logistik, og bag den fysiske transport ligger et stort digitalt maskinrum. IT er derfor en afgørende del af både den daglige drift og udviklingen af vores forretning.

Vi arbejder blandt andet med Microsoft-teknologier, Open Source, integrationer, API'er, netværk og infrastruktur, datacenter- og cloudteknologier, mobile løsninger samt en række specialiserede systemer, der understøtter vores transport- og logistikforretning.

Det betyder, at nye digitale løsninger skal fungere sammen med eksisterende systemer og processer – samtidig med at vi skal sikre en IT-platform, der er klar til fremtidens behov.

Som Enterprise Solution Architect får du derfor en vigtig rolle i at skabe sammenhæng og retning på tværs. Du skal være med til at kvalificere, hvornår vi skal modernisere, integrere eller udfase – og hvornår det giver bedst mening at bevare en eksisterende løsning.

AI bliver en del af din rolle

Vi er godt i gang med AI. Det er allerede en fast del af vores hverdag, og vi er nu ved at bringe det tættere på forretningen. Det er et strategisk initiativ med opbakning fra bestyrelsen.

Den rejse skal du være med til at drive. Ikke alene, men som den, der sætter den tekniske retning for, hvordan vi anvender AI bedst – både internt i Digitalisering og IT og ude i forretningen, hvor nye AI-løsninger skal spille sammen med vores eksisterende systemer, data og integrationer.

Du arbejder på tværs af hele Digitalisering og IT og ud i forretningen, og du er med til at bestemme: Hvilke platforme og modeller satser vi på? Hvordan får en AI-løsning adgang til de rigtige data – uden at vi bygger nye siloer? Hvad bygger vi selv, hvad køber vi, og hvad venter vi med? Og hvordan sikrer vi, at det, der virker som proof of concept, også kan sættes forsvarligt i drift – også når det gælder informationssikkerhed, i samarbejde med vores afdeling for informationssikkerhed og compliance?

Du behøver ikke selv at have bygget sprogmodeller. Men du skal have en holdning til, hvordan AI hænger sammen med resten af IT-landskabet – og lyst til at være den, der træffer og kvalificerer beslutningerne.

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det afgørende. Det vigtigste er, at du har solid erfaring med IT-arkitektur og kan bevæge dig mellem strategi, forretning og teknik.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som Enterprise Solution Architect eller fra en tilsvarende rolle.
  • Har en bred teknisk forståelse og erfaring med fx applikations-, integrations-, data- eller infrastrukturarkitektur.
  • Har forståelse for moderne integrationer, API'er samt cloud- og on-premise-miljøer.
  • Kan omsætte forretningens behov til tekniske principper, roadmaps og arkitektur.
  • Kan identificere teknisk gæld og være med til at prioritere, hvor der skal sættes ind.
  • Har blik for, hvordan AI-løsninger kan integreres, driftes og skaleres i et eksisterende IT-landskab.
  • Kan gøre komplekse tekniske problemstillinger forståelige for både tekniske specialister, ledere og kolleger i forretningen.

Som person er du nysgerrig og analytisk og har lyst til at forstå både teknologien og den forretning, den skal understøtte. Du tør spørge: "Hvorfor gør vi egentlig sådan?" og udfordre eksisterende løsninger på en konstruktiv måde.

Samtidig er du pragmatisk og forstår, at god arkitektur handler om at vælge løsninger, der giver mening for forretningen – både nu og på længere sigt.

Du får mulighed for at sætte dit præg

Rollen giver dig reel indflydelse på den teknologiske retning hos Danske Fragtmænd.

Du kommer ikke ind i en organisation, hvor alle arkitekturprincipper og roadmaps allerede er defineret. Tværtimod.

Du får mulighed for at være med til at skabe strukturen, etablere principperne og definere den fremtidige arkitektur sammen med resten af organisationen.

Det betyder også, at du skal have lyst til både at arbejde strategisk og få hænderne ned i de konkrete problemstillinger.

Vi tilbyder

Hos Danske Fragtmænd får du:

  • En central rolle med stor indflydelse på vores fremtidige IT-landskab.
  • Mulighed for at arbejde med forretningskritiske løsninger og både strategiske og tekniske problemstillinger.
  • Korte beslutningsveje og tæt samarbejde med IT-ledelsen, specialister, udvikling og forretningen.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et stærkt fagligt miljø.
  • Fleksible arbejdsforhold, pension samt sundheds- og tandforsikring.
  • En god kantineordning og en aktiv personaleforening med sociale aktiviteter året rundt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of IT Operation, Tobias Brissing Sørensen, tobias.sorensen@fragt.dk, Tlf. 60174648 eller IT Direktør, Mads Kempel Sørensen, mads.kempel@fragt.dk, tlf. 51224426.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Get your free, confidential resume review.
or drag and drop your file here.
Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Senior Solution Architect
Senior Solution Architect

Epico Tech • Københavns Kommune

Hybrid
DKK 900,000 - 1,200,000
Pension
Flexibilitet
Konkurrencedygtig lønpakke
Enterprise Arkitekt til Defence
Enterprise Arkitekt til Defence

jobr.pro • København

On-site
DKK 1,100,000 - 1,400,000
Enterprise Arkitekt til afdeling i vækst
Enterprise Arkitekt til afdeling i vækst

jobr.pro • København

Hybrid
DKK 1,100,000 - 1,500,000
Enterprise Arkitekt til Defence
Enterprise Arkitekt til Defence

PA Consulting • København

On-site
DKK 900,000 - 1,500,000
Læringskurve og udvikling
Nordisk og globalt samarbejde
Klar karriereudvikling
+2
Senior Azure Solution Architect
Senior Azure Solution Architect

Sentia • Ballerup

Hybrid
DKK 750,000 - 1,200,000
Vil du skabe vækst som Key Account Manager i Jylland-
Vil du skabe vækst som Key Account Manager i Jylland-

Danske Fragtmænd A/S • Fredericia Kommune

On-site
DKK 600,000 - 800,000
Strategic Enterprise Architect for AI & Integration
Strategic Enterprise Architect for AI & Integration

Danske Fragtmænd A/S • Denmark

Hybrid
DKK 1,200,000 - 1,600,000
Pension
Sundheds- og tandforsikring
Kantineordning
+1
Disponent til Kranafdelingen – Greve
Disponent til Kranafdelingen – Greve

Danske Fragtmænd A/S • Greve Strand

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Pensionsordning
Sundheds- og tandforsikring
Fleksibilitet i arbejdstiden
+1
Lead Data & AI Engineer
Lead Data & AI Engineer

InstallatørGruppen • Roskilde Kommune

On-site
MYR 537,000 - 727,000
Engineering Manager
Engineering Manager

Systemate A/S • Aarhus kommune

On-site
DKK 900,000 - 1,200,000