Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Ungetilsyn Vest søger en enhedsleder, der kan sætte faglig retning for medarbejderne og styrke samarbejdet på tværs af Danmarks Fængsler. Du vil indgå i ledelsesteamet under enhedschefen og være bindeled til daglig sagsarbejde.
Du får ansvar for den daglige drift, udvikling af enheden, kvalitetssikring og sparring med medarbejdere. Ledelse på afstand bliver en del af jobbet, og god kommunikation er nøglen.
Vil du være en del af et ambitiøst lederteam, hvor faglig kvalitet, feedback til medarbejderne og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt? Vi er drevet af at lede et professionelt Ungetilsyn til gavn for børn, unge og deres familier. Vores hovedopgave er at føre tilsyn med, at børn og unge mellem 10 og 17 år, som har begået personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Vi søger en enhedsleder, der kan skabe faglig retning for medarbejderne i Ungetilsyn Vest og samtidig har blik for sammenhænge og samarbejde på tværs af Danmarks Fængsler. Hvis det lyder som en spændende ledelsesopgave, har du mulighed for at søge stillingen som enhedsleder i Ungetilsyn Vest, der har kontorer i Aalborg, Aarhus og Kolding.
Som enhedsleder vil du sammen med enhedschefen have ansvar for den daglige drift og udvikling af afdelingen.
Ledelsesteamet består af en enhedschef og en enhedsleder. I ledelsesteamet har vi fokus på kvalitet og rettidighed i sagsarbejdet, tydelig kommunikation med medarbejdere og samarbejdspartnere samt et tæt samarbejde med Ungetilsyn Øst.
Som enhedsleder er du det faglige bindeled mellem medarbejderne og enhedschefen. Du får et særligt ansvar for at understøtte kvaliteten i det faglige arbejde og bidrage til den fortsatte udvikling af enheden.
En væsentlig del af din opgave bliver at være tæt på medarbejdernes faglige praksis. Du giver løbende faglig sparring og feedback og følger op på kvaliteten i sagsarbejdet gennem blandt andet controlling.
Ungetilsyn Vest arbejder på tværs af geografiske afstande, og en del af din ledelsesopgave vil derfor være ledelse på afstand. Det stiller krav til din kommunikation og din evne til at skabe nærvær, retning og sammenhæng, også når medarbejderne arbejder fra forskellige lokationer.
Du skal samtidig tænke på tværs af organisationen og være med til at sikre sammenhæng i opgaveløsningen. Du bringer din viden aktivt i spil i samarbejdet med enhedschefen og bidrager til at omsætte og implementere ny viden, metoder og arbejdsgange i enheden.
Du får dermed en central rolle i ledelseskæden og bidrager til, at relevant viden og erfaring bringes i spil på tværs af afdelingen og de øvrige ledelsesniveauer i Danmarks Fængsler.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med faglig ledelse, koordinering eller andre opgaver, hvor du har skabt retning og resultater gennem andre.
Ungetilsyn Vest hører under Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel, som består af Aarhus Arrest, Randers Arrest, Silkeborg Arrest, Tilsynsafdeling Aarhus, Tilsynsafdeling Holstebro, Skejby Udslusningsfængsel og Ungetilsyn Vest.
Ungetilsyn Vest har kontorer i Aalborg, Aarhus og Kolding og beskæftiger 24 medarbejdere bestående af socialrådgivere, pædagoger og administrative medarbejdere. Vi dækker i alt 78 kommuner og seks politikredse.
Du bliver en del af afdelingens ledelsesteam og indgår desuden i et fagligt netværk med øvrige enhedschefer og enhedsledere i Danmarks Fængsler.
Ungetilsynets kerneopgave er at føre tilsyn med, at børn og unge mellem 10 og 17 år, som har begået personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste tjenestetid, og vi ønsker stillingen besat pr. 1. december 2026 eller snarest muligt derefter.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Winnie Callisen på telefon 72 55 53 08.
Åboulevarden 70
8000 Aarhus
Danmark