Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Danmarks Fængsler søger en enhedsleder til Tilsynsafdelingen Holstebro, med daglig arbejdsplads i Holstebro og senere hovedkontor i Herning i første halvår 2027. Du leder tværfaglige medarbejdere, sikrer faglig sparring og samspil mellem afdelingerne og arbejder som tæt partner til enhedschefen.
Stillingen kræver ledelseserfaring, fokus på kvalitet og rettidighed, samt evne til at lede på afstand og i ændrede geografiske forhold. Du bør have socialrådgiveruddannelse og kørekort til bil.
Vi er en organisation i udvikling og står midt i en spændende forandringsproces, hvor vores hovedkontor flyttes fra Holstebro til Herning. Vil du være en del af denne rejse og samtidig blive en del af et ambitiøst lederteam, der prioriterer faglig feedback til medarbejderne og har et stort fokus på arbejdsmiljøet? Så læs med her.
Vi er drevet af at lede en professionel Tilsynsafdeling til gavn for samfundet og klienten. Vores hovedopgave er at fuldbyrde straf og forebygge kriminalitet i form af resocialiserende klientrettede tiltag. Vi søger en enhedsleder, der med blik på tværs af Danmarks Fængsler, er en stærk faglig leder for medarbejderne i Tilsynsafdelingen.
Hvis det lyder spændende, så har du muligheden for at søge stillingen, som enhedsleder i Tilsynsafdeling Holstebro med daglig arbejdsplads i Holstebro, og i løbet af første halvår 2027 på det kommende hovedkontor i Herning.
Du vil sammen med enhedschefen og din enhedslederkollega samarbejde om driften af afdelingen. I ledelsesteamet, der aktuelt består af en enhedschef og to enhedsledere, hvoraf den ene kan blive dig, er der fokus på kvalitet og rettidighed i sagsarbejdet, kommunikation med medarbejdere og samarbejdspartnere samt afdelingens samspil med resten af Danmarks Fængsler.
Som enhedsleder er du det faglige bindeled mellem medarbejderne og enhedschefen. Du har dermed ansvar for enhedens faglige arbejde samt udviklingen af dette.
Du er tydelig, loyal og skaber mening i forhold til opgaven. Du giver i hverdagen faglig sparring til enhedens medarbejdere og skaber tværgående sammenhæng mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver. Vi arbejder over geografiske afstande og udøver ledelse på afstand, hvilket sætter krav til din måde at kommunikere på, samt sikre at medarbejderne er klædt på til at løse deres opgave.
Du skal tænke på tværs og sikre sammenhæng i opgaveløsningen. Det vil sige du bringer din viden i spil via samarbejdet med enhedschefen og enhedsleder kollega og bidrager til at implementere ny viden, metoder o.l. i enheden. Du får en central rolle i ledelseskæden, hvor der effektivt bringes viden fra den enkelte afdeling til de øvrige ledelseslag.
Derudover forventer vi følgende:
Det vægtes, at du har lyst til at bedrive ledelse og udvikle dig som leder.
Tilsynsafdeling Holstebro er en del af Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel, der er en del af Fængselskreds Vest i Danmarks Fængsler. Tilsynsafdelingen er en arbejdsplads med 40 ansatte fordelt på 2 kontorer (Holstebro og Viborg), bestående af socialrådgivere, personundersøgere og administrative medarbejdere. Vi dækker de 11 kommuner i Midt- og Vestjylland politikreds, forsorgsarbejde i 6 arrester.
Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel består også af Tilsynsafdeling Aarhus, Ungetilsyn Kolding, Ungetilsyn Aarhus, Udslusningsfængslet Skejby samt arresthusene i Randers, Silkeborg og Aarhus.
Du vil indgå i ledelsesteamet, som vil bestå af en enhedschef og 2 enhedsledere. Du vil indgå i et fagligt netværk med de øvrige enhedschefer og enhedsledere i Danmarks Fængsler.
Tilsynsafdeling Holstebro har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt foranstaltningsdømte. Tilsynsafdeling Holstebro udarbejder ligeledes personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 samt organisationsaftale for socialrådgivere i Staten og deeventuelle hertil indgående lokalaftale. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Danmarks Fængsler begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste. Vi fører også tilsyn med prøveløsladte. Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet.
Danmarks Fængsler består af Styrelsen for Danmarks Fængsler og to fængselskredse og beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere. Lidt under halvdelen er fængselsbetjente.
Du kan læse mere om Danmarks Fængsler påDanmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler .