A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Hjælp i Hjemmet Lindegade i Vamdrup søger en engageret social- og sundhedsassistent (SSA) til at støtte borgere i hverdagen. Stillingen indebærer selvstændige besøg, hvor du møder borgerne med nærvær og respekt og deltager i tværfagligt samarbejde med terapeuter og demenskonsulenter.
Der lægges vægt på trivsel og bæredygtigt arbejdsliv samt mulighed for faglig udvikling og indflydelse på udviklingen i organisationen. Ansættelsen er primært dagvagt og forventes at begynde hurtigst muligt.
Vil du hjælpe borgere i Vamdrup til at få selvværd og sammenhæng i en meningsfuld hverday?
Vil du være en del af et arbejdsfællesksab, hvor vi lige nu har fokus på kultur, faglighed og trivsel?
Pr. 1. februar 2026 blev vi opdelt i to mindre teams, sådan vi kan komme endnu tættere på hinanden og sammen sikrer, at borgerne oplever kontinuerlige forløb med kendt personale. Vi er et landdistrikt, hvor vi kender hinanden og møder hinanden med godt humør. Vi vægter den gode trivsel, den sociale kapital og derfor er vi også åbne, ærlige og gennemsigtige i det, vi siger og gør.
Hvad kan du forvente af en god dag hos os?
I Vamdrup hjælper vi borgere, der har brug for vores hjælp efter Serviceloven, Sundhedsloven og Ældreloven. Vi hjælper både med stort og småt, lige fra mad, rengøring og indkøb til personlig pleje, sygepleje og medicin. Fællesnævneren er, at det vi laver hos borgerene, er vigtig for, at de kan leve det liv de gerne vil.
Vi dækker et større landområde omkring Vamdrup, hvor vi har cykelruter inde i byen, og på de længere strækninger har vi selvfølgelig en bil.
Vi er glade for og stolte af vores arbejde og den forskel vi gør ude ved borgerne hver dag. Vi er en bredt sammensat kollegagruppe der løfter i flok. Nogle har kort anciennitet og andre virkelig mange år i distriktet - vi er en god blanding af ufaglærte, SSH'er, SSA'er og sygeplejersker.
Vi har fokus på trivsel og det bæredygtige arbejdsliv.
En god introduktion til både borgere og IT-systemer
Mulighed for faglig udvikling gennem sparring og tværfagligt samarbejde med både terapeuter og demenskonsulenter
En arbejdspladshvor du og din faglighed bliver værdsat
Indflydelse på udviklingen af Hjælp i Hjemmet
Mulighed for at gøre en mærkbar forskel i borgernes hverdag
Hvad forventer vi af dig?
Vi søger en social- og sundhedsassistent og afhængig af hvad du kommer med af baggrund, har vi også forskellige forventninger til, hvad du allerede kan, og hvad du skal lære.
Vi har brug for en kollega med stor selvstændighed, da du i langt de fleste besøg kommer alene. Men når du kommer tilbage på kotnroet, har vi brug for, at du kan byde ind i fællesskabet og sammen med os være nysgerrige på borgerne.
Vi forventer, at du møder borgerne med nærvær, respekt og en oprigtig interesse. Du har lyst til at blive en del af Hjælp i Hjemmet og samarbejde med os om, at give vores borgere gode oplevelser hver dag.
I Kolding Kommune arbejder vi med Borgerens Centrum - og i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har vi valgt at gøre det helt konkret med visionen:
Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør.
Det er en visison, du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens fem leveregler:
Alt inden for din radar er dit ansvar
Det er borgerens plan/aftale
Sæt fællesskabet i spil
Vi ser borgeren som et helt menneske. Derfor stiller vi spørgsmål, frem for at give svar - og vi finder de gode løsninger sammen med borgeren. Og fordi vi bruger vores faglighed og samarbejder på tværs, kan vi skabe de bedste rammer for borgerens liv.
Vil du være med til at skabe værdi og livskvalitet for borgerne - og samtidig indgå i et team, hvor vi løfter i fællesskab?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Konstitueret distriktsleder Tina Møller Mølsted på tlf. 21 72 51 49
Ansøgningsfrist: d. 19. november 2026
Arbejdstid: Stillingen er primært dagvagt
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer.
Kolding Kommune tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
Derudover skal du have gyldigt kørekort B.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk