Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Frydenstrandskolen i Frederikshavn søger en engageret pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til Heldagsskolen. Stillingen er på 37 timer og kræver relevant erhvervserfaring samt interesse for arbejdet med børn med særlige behov.
Du bliver en del af et team, hvor struktur, tryghed og faglig/persontlig udvikling står i fokus. Der er tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og forældre, og du indgår i planlægning af elevhandleplaner samt mødeaktivitet efter skoletid.
Engageret og relationskompetent pædagogmedhjælper med relevant erhvervserfaring til Heldagsskolen på Frydenstrandskolen
Vil du være med til at gøre en forskel for børn med særlige behov og blive en del af et meningsfuldt pædagogisk arbejde?
Frydenstrandskolen i Frederikshavn søger en engageret og faglig dygtig pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent med relevant erhvervserfaring til en 37 timers stilling på Heldagsskolen.
Frydenstrandskolen er en stor skole med ca. 830 elever og 130 medarbejdere fordelt på tre matrikler, hvoraf Heldagsskolen udgør den ene matrikel. Vi har både almen undervisning, modtageklasser, talentsportsklasser og fælleskommunale specialtilbud, - herunder Heldagsskolen.
Heldagsskolen er Frederikshavn Kommunes specialtilbud for børn med AKT-vanskeligheder.
Vi har pt. 44 elever fordelt i 5 teams. Elevtallet svinger, da vi både modtager og udsluser elever hen over året. Vi modtager elever fra 0. kl. – 9. klasse fra hele Frederikshavn Kommune.
Eleverne undervises i alle folkeskolens fag, og det er vigtigt for os, at de bliver så dygtige som muligt.
Du bliver en del af en personalegruppe på 9 pædagoger, 10 lærere, en sekretær og en afdelingsleder, der alle har et ligeværdigt, professionelt og stærkt samarbejde.
Du vil skulle arbejde i Team 3, som består af 10 børn fra 3. – 5. kl.
Dit team består af 4 lærere/pædagoger og dig. I hverdagen arbejder I tæt sammen om at skabe struktur, tryghed og faglig/personlig/social udvikling for teamets elever.
Du vil blive kontaktperson for 1-2 elever. Dette indebærer bl.a. tæt forældresamarbejde, mødedeltagelse og ansvar for elevhandleplanen.
Børnene er på skolen fra 08.00 – 15.30 og dagen består af både faglig undervisning, aktiviteter, leg og ekskursioner. Du vil som pædagogmedhjælper have en central rolle i både undervisnings- og fritidsdelen.
Du skal forvente at deltage i mødevirksomhed efter skoletid, vikardækning samt feriepasning.
Vi arbejder ud fra en anerkendende og relationsbåren tilgang, hvor alle føler sig velkomne, set og hørt, - både elever, forældre, samarbejdspartnere og personale.
Gennem en stærk faglighed, viden om elevens vanskeligheder og gode relationer til elever og forældre, søger vi at skabe grundlag for den størst mulige trivsel hos den enkelte elev.
-Vi er ressourceorienterede og tror på, at alle børn gør det godt.
-Vi har særligt fokus på det neuroaffektive område og Low Arousal tilgangen, hvor vi arbejder med afstemning, ro og konfliktnedtrapning.
-Vi er optagede af at give alle børn mulighed for at deltage og være del af et fællesskab.
Efter gældende overenskomst
Der indhentes børneattest inden ansættelse
Onsdag d. 25. november 2026 kl. 12.00
Samtaler afholdes fredag d. 27. september 2026 efter kl. 15.00
Hurtigst muligt – 5. oktober 2027