Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Trane Skole & Børneby søger engageret pædagog til SFO og indskoling i Horne. Du vil være med til at skabe trygge rammer, fremme relationer og læring gennem leg og tværfagligt samarbejde i en mindre skole med stærke fællesskaber.
Stillingen kræver pædagoguddannelse og interesse for udeskole og udadvendte aktiviteter. Arbejdstiden er 30-37 timer ugentligt med løn efter overenskomst og mulighed for hurtig ansættelse.
Trane Skole & Børneby afdeling Horne søger snarest muligt en kollega, der har lyst til at gøre en forskel i børns liv fra første skoledag. Hos os tror vi på, at børn gør det bedste, de kan – og vi leder efter dig, der har det samme udgangspunkt.
Velkommen til Horne Børneby
Horne Børneby er en del af Trane Skole & Børneby og ligger i naturskønne omgivelser med stærke lokale fællesskaber. Vi er en lille og overskuelig skole med sammenlæste klasser fra børnehaveklasse - 6. årgang, hvor fællesskab, udeskole og tværfagligt samarbejde er bærende elementer.
Hver uge har vi en fast udeskoledag, hvor børns nysgerrighed og læring flyttes fra klasselokalet ud i naturen. Det giver os rig mulighed for at styrke både relationer, motorik og læring på tværs af sanser og fag.
Vi er ca. 80 elever på skolen. I vores SFO er der ca. 45 herlige børn og en flok humørfyldte, til tider skøre, og aktive voksne med et stærkt samarbejde.
Vi har selvstændige SFO-lokaler og rigtig gode udendørsarealer.
Vi er en organisation med fem afdelinger – fordelt på Tistrup, Horne og Thorstrup – som arbejder helhedsorienteret med børn og unges liv og læring fra 0-18 år. Vores fælles værdier er stærke, ordentlig og værdiskabende, og vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd.
Vi arbejder strategisk med børns udvikling i både faglige og sociale fællesskaber og har fokus på overgange, forældresamarbejde og lokalt forankrede løsninger. Det gælder også i Horne, hvor forældrene er en aktiv og vigtig del af børnebyens hverdag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SFO-leder i Horne Børneby Dan Jensen på tlf. 2960 2654.
Ansøgningsfrist: 22. november 2026.
Adresse Mælkevejen 1, 6800, Horne, Danmark
6800 Varde
Danmark