A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Randers Krisecenter søger en engageret børnenes kontaktperson, som kan skabe tryghed og udvikling under opholdet. Rollen kræver relationsstyrke, narrativ tilgang til vold og stærke skriftlige kompetencer til dokumentation og erklæringer.
Du arbejder i et tværfagligt team, deltager i supervision og udvikler praksis gennem refleksion og konkrete aktiviteter for kvinder og børn.
Vil du være med til at gøre en forskel for kvinder og børn på vej ud af vold?
Gør 2027 til året, hvor du hjælper andre ind i et nyt kapitel. Vi søger en engageret kollega – din uddannelse kan være pædagog eller tilsvarende.
Vil du være med til at gøre en forskel for kvinder og børn på vej ud af vold – og samtidig være en del af et engageret, tværfagligt fællesskab? Vi søger en ny kollega, der både brænder for det socialfaglige arbejde og har lyst til at indgå i en hverdag, hvor relationer, faglighed og praktiske opgaver går hånd i hånd.
Randers Krisecenter har siden 1981 været et trygt sted for kvinder og børn, der har brug for et ophold væk fra vold i nære relationer. Vi har plads til 14 kvinder og deres medfølgende børn – og hvert år støtter vi i gennemsnit omkring 100 kvinder og 130 børn videre mod et liv uden vold. Vi arbejder med en narrativ og traumeorienteret tilgang, som vi kombinerer med solid voldsfaglighed. Det betyder, at vi taler med kvinder og børn om volden, uden at de reduceres til den. Vi støtter kvinder og børn i at genfinde deres handlekraft og se deres værdier og færdigheder – og vi er særligt opmærksomme på de ”sprækker”, hvor nye fortællinger kan vokse frem.
Vi lægger stor vægt på både det faglige og det menneskelige fællesskab: Vi passer på hinanden som kolleger, deler erfaringer og arbejder kontinuerligt på at udvikle vores metoder og praksis.
Som børnenes kontaktperson bliver du en central del af vores tværfaglige team. Din rolle bliver at skabe tryghed, støtte og udvikling som kontaktperson for børn under deres ophold og samtidig at bidrage til, at vores samlede indsatser hviler på et solidt fagligt grundlag.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse januar 2027.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 8 og 22 efter fast skema (én ugentlig aftenvagt, eftermiddagsvagt og dagvagter).
Vagt hver 6. weekend (lørdag 9 - 17 og søndag kl. 13-21) samt ca. to helligdage om året.
Tilfredsstillende børne- og straffeattest skal fremvises.
Søndag den 1. november 2026. Samtaler afholdes i uge 47.
eller ønsker du en uformel snak om stillingen, er du velkommen til at kontakte Randers Krisecenter på telefon 89 15 49 90 eller mail hwr@randers.dk.
Læs mere om os på www.randerskrisecenter.dk
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller baggrund.