Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Sweco Energi i Aalborg søger en erfaren energiplanlægger, der kan udvikle fjernvarmestrategier og projektforslag fra analyse til myndighedsbehandling. Du vil arbejde tæt med projektledere og specialister og omsætte kundebehov til gennemførbare løsninger.
Du har 5–10 års erfaring fra energibranchen, stærk viden om fjernvarmeinfrastruktur og erfaring med Varmeforsyningsloven samt myndighedsdialog. Du bidrager til faglig vidensdeling og tværfagligt teamsamarbejde.
Vil du rådgive forsyninger, kommuner og andre aktører om strategier, projektforslag og løsninger, der styrker fjernvarmens rolle i energisystemet?
I Sweco Energi støtter vi og driver den grønne omstilling gennem en bred vifte af energiprojekter – og særligt fjernvarme er et af de områder, vi ser som en vigtig driver i udviklingen af fremtidens energiinfrastruktur.
Vi arbejder med integreret rådgivning og i tværfaglige teams, hvor energiplanlægning, projektering og projektledelse spiller tæt sammen, så vores kunder får løsninger, der både er robuste på papiret og fungerer i virkeligheden.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for faglig sparring og udvikling. Din daglige base bliver vores kontor i Aalborg, hvor du kommer tæt på både kunder og projekter. Samtidig er vi i gang med at etablere og opbygge teamet lokalt, og du kan derfor forvente, at teamet vil vokse markant over de næste par år.
Som energiplanlægger får du en central rolle i vores fjernvarmeopgaver – fra de tidlige analyser og strategier til projektforslag og myndighedsprocesser. Du arbejder tæt sammen med projektledere og specialister, så kundens behov bliver omsat til en konkret og gennemførlig løsning.
Du trives med at skabe overblik i komplekse problemstillinger og med at omsætte analyser til beslutningsgrundlag, som kunder kan handle på. Du har en struktureret tilgang, kommunikerer tydeligt og samarbejder naturligt på tværs af fagligheder.
Det er ikke et krav, men vi ser gerne, at du har erfaring med sektorkobling, overskudsvarme, lavtemperatursystemer eller andre teknologier, der påvirker fjernvarmens rolle i energisystemet. Derudover vil erfaring med software som EnergyPRO også være fordelagtigt.