Aumenta le possibilità di ricevere una risposta da questo datore di lavoro
Il tuo curriculum e una lettera di presentazione personalizzati, che corrispondono esattamente a ciò che sta cercando.
Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved Danish Crown Horsens søger en embedsdyrlæge til fast fuldtidsstilling med mulighed for deltidsstillinger. Du bliver en del af kontrolenheden for slagtedyr og vil bidrage til dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Stillingen kræver dansk autorisation som dyrlæge.
Vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, samarbejde og evne til at arbejde under pres. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende protokollat og overenskomst.
Vil du udvikle dine faglige kompetencer og påtage dig en professionel myndighedsrolle, så søg stillingen som dyrlæge hos Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved Danish Crown i Horsens.
Vi søger en eller flere embedsdyrlæger til fast dyrlægestilling på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt. Der vil også være mulighed for deltidsstillinger.
Du vil blive en del af Fødevarestyrelsens kontrolenhed for kødkontrol af slagtedyr. Formålet med kontrollen er at sikre dyresundhed og dyrevelfærd samt at kontrollere slagtekødet, sådan at det kan anvendes til fødevarer, både i Danmark og til eksportering til andre lande.
Du vil blive en del af et dyrlægeteam, som sammen med dig vil bestå af andre dyrlæger, heraf en faglig koordinator. Derudover vil dine kollegaer bestå af tilsynsteknikere, sekretærer samt et par sektionsledere.
Stillingen rummer den vigtige rolle at håndtere myndighedsrollen professionelt og med god kommunikation, også i pressede situationer. Som embedsdyrlæge er det gennem klar og præcis kommunikation, at du sikrer overholdelse af reglerne. Samtidig har vi et fokus på og ansvar for at bevare et godt samarbejde med kolleger og eksterne aktører.
Det er et krav, at du har dansk autorisation som dyrlæge.
Herudover ser vi gerne og lægger vægt på, at
Fødevarestyrelsen er en statslig organisation med stor samfundsmæssig betydning. Vi arbejder for, at fødevarer er sikre, og at dyr behandles forsvarligt. Kødkontrollen kontrollerer alle slagtedyr på danske slagterier og har fokus på smitsomme sygdomme, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
I vores sektion er vi 63 tilsynsteknikere, 17 dyrlæger, 3 sekretærer og 2 sektionsledere. Vi kombinerer forskellige erfaringer og kompetencer, så vi i fællesskab kan løse kerneopgaven – med fokus på både kvalitet og trivsel. Slagteriet i Horsens er landets største slagteri, så der er mange kolleger, og mange forskellige opgaver, som du kan byde ind på.
Vi har et kontinuerligt fokus på at optimere kvaliteten af kontrollen, samtidig med, at vi er tilpasningsklar som følge af, at vi er en politisk styret organisation.
Ansættelsen sker efter gældende protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv.
Pr. 1. august 2026 er:
Det vil være muligt at forhandle et kvalifikationstillæg afhængigt af den enkeltes kvalifikationer i relation til stillingen. Pensionsbidraget for dyrlæger ved eksportslagterier udgør 18,07 %.
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, eller ønsker at komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte en af vores sektionsledere på slagteriet i Horsens.
Du er velkommen til at henvende dig til sektionsleder René Skaarup på telefonnummer 72275285 eller sektionsleder Kristin Sem på telefon 72275051 at høre mere om stillingen.
Du kan læse mere om at være dyrlæge i Fødevarestyrelsen på https://foedevarestyrelsen.dk/om-os/job
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV og eksamensbevis online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job snarest og senest den 22. november 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, da vi ansætter snarest muligt.
Fødevarestyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personligbaggrund til at søge.
Fødevarestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen. Vi er i alt ca. 1800 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger og it-specialister til tilsynsførende, laboranter og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi til fælles: Vi arbejder for føden. Læs mere på Fødevarestyrelsen.dk