Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Jysk Elteknik søger en elektriker til at opbygge en ny afdeling i Struer med fokus på både privat- og erhvervskunder. Du får frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit aftryk i en ny afdeling.
Du vil arbejde sammen med engagerede kolleger i en lille, ny afdeling og få gode udviklingsmuligheder gennem relevante kurser og et godt arbejdsmiljø.
Jysk Eltekniks nye afdeling i Struer åbnede den 1. marts. Torben Bertelsen er afdelingsleder, og i midten af marts fik han gode forstærkninger i skikkelse af Mads Lund Nielsen og Søren Sandholm.
Nu håber vi at du og en lærling følger hurtigt efter. Sammen skal I levere knaldgodt elarbejde i Struer, Lemvig, Holstebro og omegn.
Vi leder efter dig der vil være en rigtig god kollega i vores fællesskab.
Din hverdag bliver præget af varierede opgaver som du ofte løser selvstændigt. Vi har tillid til dig, og du får frihed under ansvar. Vi forventer at du kommer til at arbejde hos både privat- og erhvervskunder.
Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Jysk Elteknik er inde i en rigtig god udvikling. Vi har lavet el-arbejde for private og virksomheder i mere end 50 år og gør det godt. Virksomheden er i sund vækst og ledes af sine ejere Niels Jørn Poulsen, Troels Overgaard og Jesper Dragsbæk Overgaard.
I Jysk Elteknik tror vi på at medarbejdere der har det godt, også leverer det bedste stykke arbejde. Derfor lægger vi stor vægt på at virksomheden skal være et godt sted at arbejde.
Vi har en ordentlig tone og accepterer ikke dårlig adfærd. Vi arbejder hver dag med trivsel og godt arbejdsmiljø. Vi samles jævnligt til hyggelige arrangementer i afdelingerne og på tværs af virksomheden. Og vi sørger for at vores medarbejdere har gode muligheder for relevant, faglig videreuddannelse og kurser.
Vi tror på at medarbejdere der trives og har et godt fællesskab, også leverer det bedste stykke arbejde for virksomheden og for vores kunder. Derfor siger vi: Jysk Elteknik skal være et fantastisk sted at arbejde. Ordvalget er måske ikke så nordjysk – men vi mener det.