Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Anonym i Region Syddanmark søger en Electrical Engineering Manager til at lede en specialiseret engineering- og designfunktion inden for større energiprojekter. Du vil styre et lille team af ingeniører, prioritere ressourcer og sikre teknisk kvalitet i leverancerne.
Du bidrager samtidig fagligt og arbejder tæt sammen med ledelsen om tekniske krav, risici og optimering af tilbud og projekter. Engelsk er primært arbejdssprog; dansk er ikke krav.
Vil du lede en højt specialiseret engineering-funktion og samtidig være tæt på de tekniske løsninger i komplekse energiprojekter? Du får personale- og leveranceansvar for et mindre team af kompetente ingeniører og en central rolle i at omsætte tekniske krav til robuste, realiserbare og konkurrencedygtige løsninger. Rollen kombinerer tydelig ledelse med faglig tyngde i en entreprenant organisation med korte beslutningsveje, stor handlefrihed og mulighed for reel indflydelse.
Som Electrical Engineering Manager får du ledelsesansvaret for virksomhedens engineering- og designfunktion på større energiprojekter. Du leder et mindre team af højt specialiserede ingeniører og har ansvar for prioritering, ressourcefordeling, kompetenceudvikling og kvaliteten i teamets leverancer. Du skaber klare rammer og retning, følger op på fremdrift og understøtter et stærkt fagligt samarbejde.
Samtidig er du selv fagligt tæt på projekterne. Rollen spænder over teknisk ledelse, elektrisk design, projektering, udbudsarbejde og projektudvikling. Du bliver involveret tidligt i projekterne og bidrager til at analysere udbudsgrundlag, identificere tekniske risici og muligheder samt omsætte kundekrav til gennemarbejdede løsninger. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og organisationens tekniske specialister i spørgsmål om løsninger, standarder og udviklingsmuligheder. Rollen refererer direkte til CEO, og du kommunikerer ubesværet på engelsk, både skriftligt og mundtligt. Danskkundskaber er ikke et krav, og vi er åbne over for kandidater, hvor engelsk er det primære arbejdssprog.
En væsentlig del af rollen er at sikre sammenhæng mellem tekniske løsninger, økonomi og udførelse. Du bidrager blandt andet til elektrisk design, elektriske beregninger, tilslutningsforhold, mellem- og højspændingsløsninger og teknisk kvalitetssikring på tværs af projekterne. Derudover driver du udviklingen af standarder, metoder og processer, som understøtter ensartet kvalitet, effektivt samarbejde og virksomhedens fortsatte vækst.
Rollen fungerer som bindeled mellem engineering, projektledelse, indkøb, udførelse, kunder og eksterne samarbejdspartnere. Dit fokus er at sikre tydelige prioriteringer og teknisk velfunderede løsninger, der kan gennemføres effektivt, sikkert og økonomisk attraktivt.
Du har formentlig en relevant teknisk uddannelse som stærkstrømsingeniør, elektroingeniør, maskinmester, elinstallatør eller tilsvarende. Du har solid erfaring med projektering, elektrisk design eller engineering inden for energi-, forsynings-, infrastruktur- eller industriprojekter. Erfaring med udbudsarbejde, mellem-/højspænding, tilslutningsforhold, elektriske beregninger og projektoptimering vil være en fordel.
Du har erfaring med ledelse af tekniske specialister eller er klar til at tage næste skridt ind i en tydelig lederrolle. Det afgørende er, at du både kan skabe retning, prioritere opgaver, udvikle medarbejdere og bevare den faglige troværdighed i dialogen om komplekse løsninger. Du motiveres af at lykkes gennem teamet, men trives også med selv at bidrage kvalificeret, når opgaven kræver det.
Som person er du fagligt stærk, analytisk og struktureret. Du trives i en organisation med korte beslutningsveje og høj grad af frihed, hvor initiativ, handlekraft og ansvarlighed værdsættes. Du skaber overblik og fremdrift i en organisation præget af vækst og udvikling. Samtidig er du jordnær, samarbejdsorienteret og nysgerrig. Du lytter, udfordrer konstruktivt og formår at samle specialister om fælles mål og høje kvalitetskrav.
Virksomheden er en specialiseret dansk aktør inden for udvikling, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse af større energianlæg. Virksomheden er etableret med selskaber i både Danmark og Portugal og kombinerer teknisk ekspertise med en entreprenant tilgang og samarbejder med professionelle aktører om komplekse energiprojekter i Danmark og internationalt.
Virksomheden har både KLS-A og KLS-D, hvilket understøtter et stærkt internt fagligt setup og en struktureret tilgang til kvalitet og dokumentation inden for elområdet. Engineering er en central del af virksomhedens leverancer og spiller en væsentlig rolle fra projektering og design til etablering og idriftsættelse af projekterne.
Virksomheden er præget af korte beslutningsveje, høj faglighed og en kultur, hvor medarbejderne får stor frihed og ansvar. For den rette kandidat er der mulighed for betydelig indflydelse på tekniske løsninger, samarbejdsformer, processer og den videre udvikling af engineeringfunktionen.
Så hurtigt som muligt
Region Syddanmark
2612.176
Anonym