Uma candidatura completa num minuto
Currículo e carta de apresentação personalizados, prontos a enviar.
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, søger en ekstern lektor til Ortopædkirurgi ved Regionshospital Gødstrup. Stillingen er 5-årig og deltid med 25 arbejdstimer pr. semester, primært undervisning og vejledning af studerende i kliniske fag.
Den ideelle kandidat har kandidatniveau og relevant praksiserfaring, samt stærke formidlingsevner. Ansættelsen følger cirkulære om eksterne lektorer ved universiteterne, og lønnen følger det offentlige grundbeløb.
Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger 1 ekstern lektor til Ortopædkirurgi, Regionshospital Gødstrup pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en 5-årig deltidsstilling med varetagelse af 25 arbejdstimer pr semester.
Som ekstern lektor på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som ekstern lektor vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her .
Som ekstern lektor bidrager du til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning af høj international kvalitet. Dine primære opgaver er at udvikle, tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for den pågældende afdelings- eller enheds speciale og gældende studieplan. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med kompetente kolleger.
Som ekstern lektor forpligter du dig til at varetage det aftalte antal årlige arbejdstimer, som i denne sammenhæng som udgangspunkt vil udgøre et omfang af 25 arbejdstimer pr. semester. Et andet timeomfang kan blive aftalt som del af ansættelsen.
Du refererer til Akademisk Koordinator Jesper Nørgaard Bech
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Akademisk koordinator Jesper Nørgaard Bech, jesper.noergaard.bech@goedstrup.rm.dk
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
Timelønnen pr. arbejdstime udgør 247,01 kr. i grundbeløb (niveau 31. marts 2012). Beløbet udbetales i semestret normalt månedsvis bagud med 1/5, idet der ikke udbetales vederlag i månederne juli og august.
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere .
Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.
Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via vores online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.
Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende inklusive ph.d.-studerende og har 9.000 medarbejdere opgjort i årsværk samt en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på au.dk