Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
U/NORD søger en ejendomsservicetekniker/teknisk servicemedarbejder til at varetage vedligeholdelsesopgaver på skolens bygninger og inventar samt passe større udeområder.
Du har kørekort, er serviceorienteret, kan arbejde selvstændigt og i teams, og har erfaring med håndværk eller ejendomsservice. Stillingen lægger vægt på samarbejde, kvalitet og bidrag til skolens vision om en klimavenlig skole.
Intern Service på U/NORD har det samlede ansvar for skolens bygninger på 8 adresser, herunder rengøring, pedeldrift og vedligeholdelse.
Som medarbejder i Intern Service, vil du skulle varetage de ordinære vedligeholdelsesopgaver på skolens bygninger, inventar og trives med at passe og renholde større udeområder. Det vil være en fordel, hvis du kender til anvendelse af /Varme/Ventilation samt Grønt arbejde, men er ikke et krav.
Vi forestiller os, at du enten har en uddannelse som ejendomsservicetekniker, eller har en baggrund som håndværker på samme erfaringsniveau.
Du kan lide at have travlt, og har en veludviklet sans for at prioritere dine arbejdsopgaver efter vigtighed. Du skal være god til at samarbejde og være serviceorienteret. For at kunne trives i stillingen skal du få energi af et job, der involverer mange forskelligartede og uforudsete opgaver, der skal løses ad hoc.
Vi forventer, at du bidrager til den løbende udvikling af afdelingens faglige kompetencer og kommer med idéer til områder, hvor vi kan gøre en forskel. Intern Service spiller en afgørende rolle i forhold til at leve op til skolens vision om at være en veldreven og klimavenlig skole med en optimal ressourceanvendelse.
Løn og pension fastsættes i henhold til Cirkulære for Rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten, hvor det er muligt at forhandle et tillæg. Herudover er der tilknyttet en attraktiv pensionsordning.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt på Milnersvej 48, 3400 Hillerød, men du må forvente, at arbejdet også kan udføres på skolens adresser.
Det er en betingelse for ansættelsen, at der til enhver tid kan fremvises en ren børneattest.
U/NORD ønsker at bidrage til et sundt arbejds- og undervisningsmiljø og har derfor indført røgfri skole- og arbejdstid.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.
Milnersvej 48
3400 Hillerød
Danmark