A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret søger en oversergent i Efterretningssektionen ved ACW. Stillingen byder på ledelse og opbygningen af et nyt team i sektionen og ansvar for Information Management.
Du vil lede 1–2 medarbejdere, udforme processer til gavn for sektionen, bidrage til operationer ved ACW operationsrum, gennemføre undervisning og bidrage til analysevirksomhed til støtte for ACW virke.
Har du ordenssans, flair for struktur og lyst til at lede andre mennesker?
Har du erfaring eller måske interesse for efterretningstjeneste, så er du måske vores nye oversergent i Efterretningssektionen.
Vi søger nemlig en oversergent til vores informationsstyrringselement, som vil tage ansvaret for ledelse og opbygningen af et nyt team i sektionen.
Efterretningssektionen i ACW bidrager med viden inden for modstanderens fly og deres handlemåder.
Sektionens arbejde er med til at kvalificere de operative beslutninger i ACW og skaber forståelse, indsigt samt baggrundsviden i det daglige virke i operationsrummet.
Vi er hjemmehørende på Flyvestation Karup men har også en mindre satellit på Bornholm.
Vi vægter frihed og medbestemmelse i sektionen og tilstræber en god work-life balance.
Da efterretningsvirket er en af grundsten i at sikre det danske luftrum, tager vi vores ansvar seriøst og vi vægter følgende værdier ekstra højt:
Professionalisme, proaktivitet, effektskabelse samt troværdighed.
Stillingen som efterretningsspecialist ved ACW efterretningssektion byder på en stor grad af indflydelse på din arbejdsdag.
Du vil få ansvaret for at videreføre et såkaldt Information Management element, herunder lede 1 – 2 medarbejder samt udfærdige diverse processer til gavn for hele sektionen.
Ydermere vil du som efterretningsspecialist kommer til, at indgå i løsning af opgaver relateret til operationer ved ACW operationsrum. Du vil skulle gennemføre undervisning ved ACW indenfor dit arbejdsområde samt bidrage til analysevirksomhed, til brug ved sektionen og støtte til ACW virke.
Jobbet kræver stor indsigt i fly militær operationer, og besidder du ikke dette skal du forudse at blive uddannet på området. Uanset din baggrund skal du gennemgå et uddannelsesforløb hovedsageligt i Danmark men også i mindre omfang i udlandet.
Da der er tale om et spændende og dynamisk miljø inden for et tjenestefelt i konstant udvikling, vil der ikke være tale om en afsluttet uddannelse. I tjenestefeltet vil du konstant blive udfordret på viden og können. Det vil derfor være en fordel at kunne holde mange bolde i luften samt være omstillingsparat.
Det forventes desuden at du vil deltage aktivt i ledelsen og planlægningen af driften i sektionen, efter aftale med chefen for sektionen.
Du skal forvente at udøve ledelse overfor undergiven personel i forbindelse med dit virke.
Arbejdet fordrer til tider rejseaktivitet og du skal også påregne at gennemføre tjeneste på forskudte tider.
<