A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret søger en efterretningsofficer i G5 til at lede operationsplanlægning på divisionsniveau og give sagsbehandling til ledelsen i et NATO-hovedkvarter. Stillingen kræver udvikling af doktrin og procedurer relateret til operationer samt ledelse af projekter og større opgaver.
Du vil arbejde i et multinationalt miljø, samarbejde med G2, identificere efterretningsbehov og hybride trusler og omsætte disse til planlægningsgrundlag gennem wargaming.
Her er muligheden for at arbejde med efterretningstjeneste i skarp landmilitær operationsplanlægning i et multinationalt NATO hovedkvarter. Du bliver en del af et professionelt og velfungerende team, der har arbejdsglæde og personlig udvikling i fokus, mens vi bidrager substantielt til NATOs opgave med afskrækkelse af og ultimativt forsvaret mod Rusland.
Multinational Division North (MND-N) er en operativ division, der støtter NATOs forsvar af Letland og de baltiske lande. Med bidrag fra 14 nationer og hovedkvarterer i Adazi, Letland, og Slagelse, Danmark arbejder vi på tværs af grænser for at styrke operative kapaciteter og sikre samarbejde i NATO-strukturen.
Vores dynamiske, multinationale miljø skaber rammerne for stærke relationer og spændende opgaver på tværs af strategiske og taktiske niveauer.
Kulturen i G5 er præget af faglig professionalisme, stærkt sammenhold og fokus på både personlig udvikling og arbejdsglæde samt viljen til at løfte ansvaret for Divisionens samlede mission. Vi arbejder aktivt med at pleje vores korpsånd og have det sjovt sammen, når vi er på arbejde.
Derudover har vi fokus på ”work-life balance”, hvilket kommer til udtryk gennem en fleksibel tilgang til at planlægge arbejdet, så der er plads til familie, børn og fritidsliv.
Stillingen som efterretningsofficer i G5 indbefatter operationsplanlægning på divisionsniveau, sagsbehandling til støtte for ledelsen i et to-stjernet NATO hovedkvarter og udviklingsarbejde inden for doktrin og procedurer relateret til operativ og taktisk planlægning. Til daglig vil du referere til ACOS G5, og du vil afhængig af kvalifikationer, motivation og ambition få ansvaret som leder af projekter og større opgaver på tværs af hovedkvarteret på en ad hoc basis.
Som planner i G5 vil du indgå som en central del af plancentrets arbejde og være ansvarlig for efterretningsplanlægning til støtte for divisionens nuværende og fremtidige operationer. Dette indebærer blandt andet, at du i tæt samarbejde med G2 skal medvirke til at opretholde et opdateret overblik over det aktuelle og forventede modstanderbillede inden for divisionens interesseområde. Du skal kunne identificere og rådgive om efterretningsbehov og hybride trusler, der kan påvirke fremtidige operationer, samt bidrage til at omsætte dette til relevant planlægningsgrundlag blandt andet igennem wargaming.
Under landmilitære taktiske planlægningsopgaver vil du fungere som fagekspert på efterretningsområdet med særligt fokus på modstandersituationen, trusler i divisionens nærområde og hybride trusler.
Du vil i stillingen skulle gennemføre selvstændig sagsbehandling af komplekse emner, der dels involverer hovedkvarterets øvrige brancher, dels eksterne myndigheder. Disse emner vedrører for langt størstedelens vedkommende taktik og operationer.
Herunder vil du skulle deltage i operationsplanlægning ved korpshovedkvarteret, 1. German-Netherlands Corps, og andre hovedkvarterer i NATO samt deltage i arbejdet med divisionens udvikling som kapacitet i NATO.
Der vil også være opgaver relateret til planlægning og gennemførelse af uddannelse og øvelser i relation til operationsplanerne.
Opgavernes karakter forudsætter en strategisk tilgang, stærke samarbejdsevner og evnen til at arbejde i et multinationalt miljø.
Stillingen vil ud over erfaring med divisionsniveauet således også give indsigt i korpsniveauets operative planlægning og procedurer. Du vil således besidde en stilling, hvorfra du til fulde kan bringe dine kvalifikationer fra Hærens Operations- og Føringsuddannelse (OFU) i spil samt udvikle disse til reelle kompetencer.
Stillingen er placeret med fast tjenestested i Slagelse, og der vil være rejseaktivitet - op til ca. 40 rejsedage - til hovedkvarterets østlige del i Adazi, Letland, vores nabodivisioner i Estland og Litauen samt til korpshovedkvarteret i Münster, Tyskland. Rejserne vil normalt være planlagte og varslet i god tid.
Du er Major og har gennemført Master i Militære Studier (MMS) og gerne også OFU eller et udenlandsk kursus, der ækvivalerer MMS og OFU. Alternativt vil det være muligt at færdiggøre uddannelser, mens du er i stillingen som efterretningsofficer i G5. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så