A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Dyreværnet søger en engageret dyrlæge til vores mobile dyreklinik. Stillingen forventes at tages 2-4 dage om måneden og kræver fleksibilitet til at træde ind hvor behovet er størst.
Du vil arbejde tæt på dyr uden for den almindelige klinik og bidrage til konkrete forbedringer i dyrenes liv gennem behandling, rådgivning og faglige vurderinger.
For nogle dyr er vi den sidste mulighed. For andre er vi den første.Dyreværnet søger en dyrlæge, der vil gøre en reel forskel for udsatte dyr 2-4 dage om måneden.
Hos Dyreværnet arbejder vi hver dag for dyr, der mangler omsorg, behandling eller en ny chance i livet. Gennem mere end 125 år har vi hjulpet dyr i nød og kæmpet for bedre dyrevelfærd i hele Danmark. I dag driver vi både internat, internatsklinik, dyreklinik og den mobile dyreklinik, som bringer hjælpen ud til de dyr, der ellers ikke ville få den.
Nu søger vi en engageret dyrlæge til vores mobile dyreklinik, men man skal være fleksibel, og kunne træde ind hvor behovet er størst.
Som en del af teamet kommer du helt tæt på virkeligheden uden for den almindelige dyreklinik. Du møder dyr, der lever under vanskelige forhold og bliver en vigtig del af arbejdet med at forbedre deres liv gennem behandling, rådgivning og veterinærfaglige vurderinger. Når vi rykker ud til større dyreværnssager og kattehold, er det ofte første gang, at dyrene bliver tilset af en dyrlæge. Her er din faglighed med til at skabe konkret og mærkbar forandring.
Vi håber at du kan bidrage med cirka 2-4 dage om måneden. Arbejdet kan foregå på tværs af landet og indebærer stor variation i både opgaver og arbejdsdage. Til gengæld får du muligheden for at gå hjem med visheden om, at din indsats har gjort en forskel for dyr, som havde brug for netop dig.
Send din ansøgning og CV til job@dyrevaernet.dk og skriv ‘Dyrlæge’ i emnefeltet. Ansøgningsfrist: 1. august 2026.
Få en dosis Dyreværnet direkte i din indbakke.