A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Københavns Universitet søger en dyrlæge til Danmarks største forsøgsdyrsfacilitet. Stillingen er fuldtid (37 timer/uge inkl. frokost) med 6-skiftet weekendvagt og opstart 1. januar 2027.
Du bliver en del af seks-personers dyrlægeteam og har ansvar for forskning, overvågning af dyreforsøg, klinisk behandling, undervisning og rådgivning. Oplæring vil finde sted, og der tilbydes muligheder for udvikling og ansvar i egne dyreafsnit.
Vi søger en ny dyrlæge til vores dyrlægeteam pr. 1 januar 2027. Der er tale om en fast fuldtidsstilling (37 timer/uge inkl. frokost).
Om os
Center for Corefaciliteter (CCF) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, samler universitetets strategiske forskningsinfrastruktur i én enhed. Formålet er at styrke adgangen til avancerede teknologier, sikre tværfagligt samarbejde og understøtte forskning på højeste internationale niveau. Som en del af CCF bidrager Animal Core Facility (ACF) med ekspertise inden for forsøgsdyr og dyrevelfærd. ACF driver faciliteter på Nørre Campus og Frederiksberg, hvor vi opstalder og passer flere forskellige dyrearter – herunder gnavere, grise, zebrafisk, frøer og fjerkræ – og yder faglig rådgivning og assistance til forskere.
Dine opgaver
Du vil blive en del af afdelingens dyrlægeteam, som består af seks dyrlæger. Sammen varetager dyrlægerne en bred vifte af opgaver, herunder forskerrådgivning, overvågning af forsøgsaktiviteter, tilsyn med syge dyr, obduktioner, sundhedsmonitorering, medicinhåndtering og receptskrivning, dyrevelfærdskomitéarbejde, undervisning samt import og eksport af dyr.
Hver dyrlæge er tilknyttet egne dyreafsnit, hvor man varetager regelmæssige stuegange og den løbende veterinære rådgivning. Samtidig indgår man i løsningen af teamets øvrige opgaver på tværs af afdelingens faciliteter.
Stillingen giver mulighed for at arbejde bredt inden for forsøgsdyrsmedicin og dyrevelfærd med opgaver, der spænder fra klinisk veterinært arbejde og forskerrådgivning til overvågning af forsøgsaktiviteter og undervisning. Nødvendig oplæring vil naturligvis finde sted.
Stillingen indbefatter derudover deltagelse i 6-skiftet weekendvagt (telefonvagt hjemmefra med muligt tilkald fra kl. 8-15).
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikerne/ Den Danske Dyrlægeforening . Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk .
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefdyrlæge Mette Perch Groth, tlf. 93 56 54 15 og mail mpg@sund.ku.dk .
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Ansøgningsfrist: 22-10-2026
Ansættelsesdato:01-01-2027
Arbejdstid: Fuldtid