Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Olivia Danmark søger 2 nye kolleger til at dele 24t døgnvagter for en ung kvinde med Reets syndrom. Arbejdet omfatter pleje, personlig støtte og ledsagelse til dagtilbud samt fritidsaktiviteter. Vagtperioden løber over et fire ugers rul med faste døgnvagter.
Efter oplæring er der mulighed for længerevarende ansættelse og kontinuitet for kvinden. Kørsel til og fra tilbud og aktiviteter er en del af jobbet, og kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takst.
Er du til lange vagter, som kan forenes med dit familieliv og som giver frihed til dette?
Kvinden skal have hjælp til alle praktiske opgaver, personlig pleje samt ledsagelse til / fra dagtilbud og eftermiddagsaktiviteter. Den unge kvinde har ikke noget talesprog, hvorfor alt kommunikation foregår gennem mimik, lyde, øjenbevægelser, piktogrammer og talemaskine. Den perfekte lørdag for hende består i at sove længe, hygge på sofaen, spise en is i den nærliggende is butik og en tur til stranden. Hun holder desuden meget af at cykle, svømme, ride, gynge, samt hjemmelig hygge og skal støttes i dette.
Hun bor hjemme med sine forældre og to søskende, hvor hun har sin egen lejlighed tilknyttet familiens hus. Hun skal støttes i at være en aktiv del af familien på hendes egnepræmisser.
Kvinden har epilepsi, hvor nogen af anfaldene kræver behandling i form af Buccolam. Kendskab til epilepsi er ikke et krav, men en fordel. Derudover har kvinden en Mickey sonde, som du vil blive oplært i. Kvinden får supplerende kost via sonden, men spiser også selv via støtte fra hjælperne.
Vi søger endnu 1 eller 2 kolleger til vores team. Det faste team består af 4 kvinder og vores faste vikarer, som pt består af 2 kvinder.
Pga. kompleksiteten i ordningen er det vigtigt, at vi har et team omkring kvinden, der kender hende godt, hvorfor du, som dine kollegaer, skal være fleksible. Ligeledes er det vigtigt at du kan se dig selv i stillingen i en længere periode, for at skabe ro og kontinuerlighed for kvinden.
Efter oplæring og godt kendskab til pigen , tilbydes du egne døgnvagter- ydermere ekstra vagter der kan være ledige grundet ferie- eller sygdom på teamet.
Alle vagter er hvilende nattevagter.
Den unge kvinde går pt hjemme med teamet indtil der er fundet det rette dagtilbud til hende. Dette forventes hun at starte på hurtigst muligt. Det er derfor et must, at du har kørekort og egen bil, idet kvinden skal køres til/fra dagtilbud samt fritidsaktiviteter. Du får her kørselsgodtgørelse ud fra statens årlige takst. Du står selv for at registrere din kørsel og sende den til din teamleder hver måned.
Du vil sammen med dine kollegaer være tilknyttet en fast teamleder og der er gode muligheder for løbende faglig sparring og vidensdeling.