Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Sorø Kommune søger en nyoprettet DKV-ansvarlig til Bygningsdrift i Energi- og Teknikteamet. Du etablerer og implementerer kommunens DKV-struktur i fm3-DKV og Dalux FM og sikrer ensartede arbejdsgange og dokumentation.
Du arbejder tværfagligt med energiteknologer, bygningskonstruktører og eksterne leverandører for at sikre drift, vedligeholdelse og beredskab i kommunens bygninger nu og i fremtiden. Indledningsvis bliver fokus at kortlægge eksisterende dokumentation og opbygge planer, hvorefter
Vil du være med til at skabe struktur, overblik og kvalitet i driften af Sorø Kommunes bygninger?
Sorø Kommune søger en struktureret og teknisk velfunderet medarbejder til en nyoprettet stilling i Energi- og Teknikteamet i Bygningsdrift.
Du får en central rolle i arbejdet med at udvikle og styrke den systematiske drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger og tekniske anlæg. I første omgang bliver din vigtigste opgave at opbygge og implementere kommunens DKV-planer (drift, kontrol og vedligehold), så vi får et solidt og ensartet grundlag for den fremtidige bygningsdrift.
På længere sigt udvikler stillingen sig til en bredere funktion, hvor du får en vigtig rolle i den løbende planlægning, koordinering og opfølgning på DKV-aktiviteter, brand- og sikringsanlæg samt tekniske serviceaftaler.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø med blandt andet energiteknologer, bygningskonstruktører og tekniske specialister, som sammen arbejder for at sikre velfungerende, sikre og velvedligeholdte kommunale bygninger.
Dine opgaver og ansvarsområder
Stillingen er nyoprettet, og du får derfor en særlig mulighed for at være med til at forme både opgaverne og de arbejdsgange, der skal understøtte den fremtidige drift.
I det første år vil dit primære fokus være at etablere og implementere kommunens DKV-struktur. Det indebærer blandt andet, at du skal kortlægge eksisterende dokumentation, skabe overblik over brandtekniske anlæg og foranstaltninger samt opbygge DKV-planer i vores digitale systemer, fm3-DKV og Dalux FM.
En vigtig del af arbejdet bliver også at omsætte planerne til konkrete og anvendelige arbejdsgange i tæt samarbejde med dine kollegaer. Du skal derfor både kunne arbejde selvstændigt med struktur og systemer og være med til at introducere og oplære kollegaer i brugen af de nye løsninger.
Når DKV-strukturen er etableret, får du en mere driftsorienteret og koordinerende rolle, hvor du skal sikre, at planerne bliver anvendt aktivt, og at nødvendige kontroller, eftersyn og vedligeholdelsesaktiviteter bliver gennemført og dokumenteret.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kollegaer i energi- og teknikteamet, Bygningsdrifts tekniske servicemedarbejdere, eksterne leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk, byggefaglig eller driftsmæssig baggrund og gerne erfaring med bygningsdrift, Facility Management, tekniske installationer eller vedligeholdelsesplanlægning. Det er en fordel, hvis du har kendskab til DKV-planer, brandtekniske installationer eller digitale systemer til bygningsdrift, men det vigtigste er, at du har den rette tekniske forståelse, arbejder systematisk og har lyst til at sætte dig ind i nye områder.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Vi sørger for, at du får en god introduktion til vores bygninger, systemer og arbejdsgange.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos os får du en spændende og alsidig stilling, hvor du både får mulighed for at præge udviklingen af et vigtigt fagområde og være med til at skabe konkrete forbedringer i den daglige drift.
Vi tilbyder blandt andet:
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Sorø Kommune
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: 15. november 2026
Samtaler: Forventes afholdt i slutningen af november.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Eliasson Hansen, faglig koordinator i Energi- og Teknikteamet, på telefon 23 71 19 14.
Vil du være med til at skabe fundamentet for fremtidens bygningsdrift i Sorø Kommune?
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.