Direktør til Industriens Uddannelser

iu

København

On-site

DKK 1,600,000 - 2,400,000

Full time

14 days+

Get a reply from this employer

Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.

Get past ATS filters

Job summary

Industriens Uddannelser (IU) søger en erfaren direktør, der kan stå i spidsen for organisationens næste udviklingsfase og sikre klare strategiske prioriteringer i en stor og kompleks virksomhed.

Du bliver øverste leder for ca. 90 medarbejdere og refererer til bestyrelsen, med ansvar for strategi, økonomi og daglige leverancer samt relationer til arbejdsmarkedets parter, erhvervsskoler og myndigheder.

Qualifications

  • Har erfaring fra en politisk ledet eller partsbaseret organisation.
  • Har gennemført organisatorisk udvikling og forandringer.
  • Behersker dansk på højt niveau og kan arbejde professionelt på engelsk.
  • Har relevant videregående uddannelse eller tilsvarende baggrund, der dokumenterer ledelsesniveau.

Responsibilities

  • Lægger retning for IU i tæt samspil med bestyrelsen og omsætter strategi til prioriteringer og resultater.
  • Leder og udvikler organisationen gennem ledere og skaber klare roller og ansvar.
  • Sikrer professionel betjening af udvalg og styrker relationerne til arbejdsmarkedets parter og myndigheder.
  • Knytter viden om industriens udvikling til konkrete uddannelsesinitiativer.
  • Sikrer drift og administration med fokus på økonomi, IT, HR, jura og projekter.

Skills

Ledelse gennem ledere
Strategisk tæft
Involverende ledelse
Dansk og engelsk kommunikation

Job description

Vil du stå i spidsen for udviklingen af fremtidens uddannelser til industrien i Danmark?

Ny teknologi, digitalisering, kunstig intelligens, grøn omstilling og ændrede kompetencebehov udvikler industrien og arbejdsmarkedet med stor hastighed. Det stiller nye krav til erhvervsuddannelserne, efteruddannelserne og samarbejdet mellem virksomheder, medarbejdere og uddannelsesinstitutioner.

Industriens Uddannelser (IU) søger en erfaren direktør, der kan stå i spidsen for organisationens næste udviklingsfase. Du skal styrke IU som en videns- og relations baseret drivkraft for industriens erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og samtidig sikre ledelsen og driften af en stor og kompleks organisation.

Du bliver øverste leder for ca. 90 medarbejdere og for en organisation med indtægter og projektmidler på samlet ca. 200 mio. kr. om året. IU er organiseret i 13 teams med 11 ledere. Din opgave bliver derfor både strategisk og operationel: Du skal lede gennem ledere, skabe fælles retning og sikre, at strategi, prioriteringer, økonomi og daglige leverancer hænger sammen.

Om Industriens Uddannelser

Industriens Uddannelser er Dansk Industri, Dansk Metal og 3F Industris fælles sekretariat for udvikling og drift af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser på industriens område. IU betjener faglige udvalg, efteruddannelsesudvalg, udviklingsfora, certificeringsudvalg og kompetencefonde og samarbejder tæt med andre sekretariater, uddannelsesinstitutioner, organisationer og myndigheder.

Organisationen arbejder for, at industrien har adgang til kvalificerede medarbejdere, og at faglærte og ufaglærte har relevante kompetencer og er rustet til et arbejdsmarked i forandring. IUer sekretariat for en række udvalg der haransvar for 42 erhvervsuddannelser og omkring 900 AMU-kurser. Organisationen administrerer på vegne af udvalgene årligt omkring 175 til 200 projekter og varetager en omfattende uddannelsesdrift, fondsadministration, juridisk sagsbehandling, svendeprøveadministration og godkendelse af lærepladser.

IU er dermed både en central aktør i udviklingen af industriens uddannelser og en betydelig drifts- og forvaltningsorganisation.

Som direktør får du det samlede strategiske, organisatoriske, økonomiske og operationelle ansvar for Industriens Uddannelser. Du refererer til bestyrelsen og bliver en central sparringspartner i færdiggørelsen og realiseringen af organisationens fremtidige strategiske retning.

IU skal fortsat levere sikker drift og professionel sekretariatsbetjening af høj kvalitet. Samtidig skal organisationen styrke sin evne til at opsøge og analysere ny viden og omsætte den til konkrete uddannelses- og kompetenceinitiativer. IU skal være tæt på industriens faglighed og kunne perspektivere, udfordre og skabe handlemuligheder for de organisationer, udvalg og fonde, som organisationen betjener.

Du får blandt andet ansvar for at:

  • sætte retning for IU i tæt samspil med bestyrelsen og omsætte strategien til klare prioriteringer, mål og resultater
  • lede og udvikle organisationen gennem ledere og skabe sammenhæng, fælles ansvar og tydelige roller på tværs af organisationen
  • sikre professionel og ligeværdig betjening af udvalg, kompetencefonde og øvrige samarbejdspartnere samt styrke relationerne til arbejdsmarkedets parter, erhvervsskoler, virksomheder, myndigheder og vidensmiljøer
  • koble viden om industriens udvikling og fremtidige kompetencebehov til konkrete uddannelsesinitiativer og styrke IU’s position som fagligt tyngdepunkt for industriens uddannelser
  • sikre effektiv og transparent drift inden for økonomi, IT, HR, jura, kommunikation, administration og projekter samt realisere relevante synergier og stordriftsfordele uden at svække den fagligt nære betjening
Erfaren leder af ledere med politisk tæft

Vi søger en erfaren strategisk leder med bredt helhedsansvar for organisation, økonomi og drift. Du har dokumenteret erfaring med at lede gennem ledere og udvikle en større eller kompleks organisation med mange opgaver og interessenter.

Du kan omsætte strategi til klare prioriteringer og resultater og har en solid økonomisk forståelse. Samtidig ser du sammenhængen mellem strategi, ressourcer, projektportefølje og en velfungerende drift inden for blandt andet IT, HR, jura og administration.

Det er afgørende, at du kan navigere sikkert i en partsbaseret organisation. Du forstår forskellige interesser og mandatforhold, kan skabe tillid på både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden og bidrager med viden og konstruktivt modspil med respekt for bestyrelsens, parternes og udvalgenes roller.

Du har indsigt i erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og kompetenceudvikling eller stærk erfaring fra beslægtede områder kombineret med forståelse for den danske arbejdsmarkedsmodel og evnen til hurtigt at opbygge faglig indsigt og legitimitet.

Vi forventer desuden, at du:

  • har erfaring fra en politisk ledet, partsbaseret, medlemsstyret, offentlig, selvejende eller anden interessentintensiv organisation
  • har gennemført organisatorisk udvikling og forandringer med respekt for mennesker, faglighed og drift
  • behersker dansk på højt niveau og kan arbejde professionelt på engelsk
  • har en relevant videregående uddannelse eller en anden baggrund, der samlet dokumenterer det nødvendige ledelses- og refleksionsniveau
Din ledelsesstil

Du er en tydelig, troværdig og samlende leder, som lytter og involverer, men også prioriterer, beslutter og følger op. Du skaber klare rammer og mandat for lederne og fastholder samtidig et fælles ansvar for hele IU.

Du har politisk tæft og situationsfornemmelse og kan navigere i modsatrettede interesser og svære beslutninger uden at miste retning. Du arbejder strategisk og analytisk, men har fokus på at omsætte viden til handling og konkrete resultater.

Du er nysgerrig på industriens udvikling, uddannelsernes virkelighed og organisationens faglighed. Du behøver ikke selv være specialist, men skal kunne bringe stærke fagligheder i spil og skabe et solidt grundlag for beslutninger og udvikling.

Du får mulighed for at stå i spidsen for en organisation med stor betydning for både industriens virksomheder og medarbejdere. Du bliver leder for en fagligt stærk organisation med en bred opgaveportefølje og tætte relationer til arbejdsmarkedets parter, uddannelsessektoren og myndighederne.

Stillingen giver et betydeligt ledelsesrum og mulighed for, sammen med bestyrelsen, lederne og medarbejderne, at præge IU’s fremtidige retning, organisering og bidrag til udviklingen af industriens erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Arbejdsstedet er Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1620 København V.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Ledende Strateg for Industrien Uddannelser
Ledende Strateg for Industrien Uddannelser

iu • København

On-site
DKK 1,600,000 - 2,400,000
Projektleder til organisatoriske projekter på uddannelsesområdet
Projektleder til organisatoriske projekter på uddannelsesområdet

KU • København

On-site
DKK 536,000 - 759,000
Tillidsbaseret arbejdsmiljø
Udviklingsmuligheder
God sparring på tværs
+1
Vil du være med til at styrke bestyrelser og ejerledere i danske SMV’er?
Vil du være med til at styrke bestyrelser og ejerledere i danske SMV’er?

Dansk Industri • København

On-site
DKK 700,000 - 1,000,000
INDUSTRIENS PENSION – JURIDISK CHEF
INDUSTRIENS PENSION – JURIDISK CHEF

Resolva ApS • København

Hybrid
DKK 1,000,000 - 1,500,000
It-topleder til Skatteforvaltningen: Fagdirektør for Told, Motor og Tværgående Drift
It-topleder til Skatteforvaltningen: Fagdirektør for Told, Motor og Tværgående Drift

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen • København

On-site
DKK 1,200,000 - 1,600,000
Erhvervsministeriets departement søger ny erhvervspolitisk direktør
Erhvervsministeriets departement søger ny erhvervspolitisk direktør

Erhvervsministeriet Departementet • København

On-site
DKK 1,300,000 - 1,900,000
Forsknings- og udviklingschef for Teknologi og Erhverv, VIA University College
Forsknings- og udviklingschef for Teknologi og Erhverv, VIA University College

VIA University College • Denmark

On-site
DKK 1,000,000 - 1,400,000
Forsknings- og udviklingschef for Teknologi og Erhverv, VIA University College
Forsknings- og udviklingschef for Teknologi og Erhverv, VIA University College

VIA University College • Aarhus

On-site
DKK 1,300,000 - 1,800,000
Forsknings- og udviklingschef for Teknologi og Erhverv, VIA University College
Forsknings- og udviklingschef for Teknologi og Erhverv, VIA University College

VIA University College • Favrskov Kommune

On-site
DKK 1,100,000 - 1,700,000
Strategisk lederstilling
Samarbejde med erhvervsliv
Internationalt samarbejde
Erfaren projektleder til komplekse it-projekter i kontoret Told Erhverv, Toldområdet, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Erfaren projektleder til komplekse it-projekter i kontoret Told Erhverv, Toldområdet, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen • København

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Top locations