Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Eksponent søger en erfaren digital projektleder og rådgiver til at lede og styre komplekse projekter i vores team. Du rådgiver kunder, faciliterer beslutninger og tænker udvikling sammen med dem fra strategi til implementering.
Du arbejder i et tværfagligt miljø med udviklere og rådgivere, og får ansvar fra første snakke til løsning i drift. Vi tilbyder et stærkt fællesskab, fokus på relationer og faglig udvikling gennem kurser og udstyr.
I Eksponent arbejder vi med digitalisering i komplekse organisationer – og vi gør det med et partnerskabs-mindset, der handler om at forstå vores kunders forretning til bunds, ikke bare levere et produkt.
Vi er omkring 40 kollegaer, der kalder os digitale problemknusere, og løfter projekter hele vejen fra idé til lancering. Hos os er kulturen seriøs, uformel og engageret - Eksponent blev grundlagt med ønsket om at skabe et sted, man selv ville drømme om at gå på arbejde. Vi vægter de lange relationer højt, både til kunder og til hinanden, og der er plads til at blive klogere undervejs.
Vi søger en erfaren digital projektleder+rådgiver-profil, som både kan lede og styre komplekse projekter i mål, og som også kan rådgive, facilitere beslutninger samt tænke og udvikle sammen med vores kunder. Du er bevidst både om forretningsmål og projektmål, og kan stå i spidsen for et forløb fra de første strategiske snakke, til løsningen er i luften.
Du kommer til at “bo” i et team med udviklere og rådgivere. Teamet arbejder med store applikationer for det offentlige. Udover arbejde i teamet vil du også kunne indgå i projekter og rådgivning på tværs af organisationen og de øvrige teams.
Vil du vide mere om stillingen, og hvordan vi arbejder med styring og rådgivning i Eksponent, er du velkommen til at kontakte Martin Bjørn (martin.bjorn@eksponent.com / 25 21 97 96) eller Sigrid Schøpzinsky (sigrid.schopzinsky@eksponent.com 31 39 01 67)
Du kan også læse mere om Eksponent her: https://eksponent.com/om-os/
Ansøgningsfrist d. 4. december 2026.