Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
BoligPortal søger en erfaren Digital Marketing Team Lead til at styre SEO-indsatsen og synligheden i AI-baserede søgeoplevelser. Du bliver fagligt fyrtårn for tre marketingspecialister og refererer direkte til CEO.
Rollen kombinerer ledelse med praktisk eksekvering af strategier og konkrete forbedringer for brugere og forretning. Du driver teknisk og indholdsmæssig SEO, analyserer søgerelationer og arbejder med AI Search, konvertering og data-drevet optimering.
Vil du sætte retningen for BoligPortals SEO og synlighed i AI-baserede søgeoplevelser – og selv føre arbejdet fra analyse til implementering? Og vil du være det faglige fyrtårn for et lille team af digitale marketingspecialister? Så er du måske BoligPortals nye Digital Marketing Team Lead.
Hos BoligPortal udvikler vi digitale løsninger, der gør det nemmere og tryggere at finde en bolig og komme sikkert igennem udlejningsprocessen. Vores 55 højt specialiserede digitale medarbejdere udvikler vores digitale løsninger og optimerer forretningen hver dag.
Vi søger en erfaren Digital Marketing Team Lead med en stærk faglig profil inden for SEO og AI Search. Du skal styrke vores organiske synlighed og omsætte ændringer i søgeadfærd og teknologi til konkrete forbedringer for brugere og forretning. Du bliver samtidig team lead for tre marketingspecialister og refererer direkte til CEO. Rollen kombinerer faglig ledelse med praktisk eksekvering: Du planlægger, prioriterer, gennemfører og følger selv de vigtigste indsatser til dørs – særligt inden for SEO og AI Search.
Du driver BoligPortals SEO-indsatser og vores arbejde med synlighed i generative søgeoplevelser og AI-assistenter. Du omsætter analyser og indsigter til prioriterede planer og gennemfører dem.
Arbejdet omfatter teknisk og indholdsmæssig SEO, analyse af søgeintentioner, informationsarkitektur, interne links og landingssider.
Du følger udviklingen inden for AI Search og vurderer mulighederne kritisk og med fokus på effekt. Du designer tests og arbejder med struktureret indhold, troværdighed, entiteter og svarformater, der kan styrke BoligPortals synlighed på tværs af platforme.
Du får derudover ansvar for at samle og styrke BoligPortals digitale marketingdiscipliner. Du sætter kvalitetsstandarder og udvikler arbejdsmetoder og hjælper teamets specialister med at lykkes gennem coaching, feedback og klare mål. Samtidig skaber du sammenhæng mellem organisk synlighed, betalt trafik, indhold og konvertering. Den overordnede brand marketing varetages primært af eksterne samarbejdspartnere; dit fokus er digital eksekvering og koblingen til kunderejsen og vores forretningsmål.
Du har bred erfaring med digitale marketingdiscipliner og er specialist i SEO. Du kan dokumentere resultater fra analyse til implementering og forstår samspillet mellem søgning, content, paid social, konverteringsoptimering, marketing automation, tracking og analyse. Du kender GEO/AI Search (Generative Engine Optimization) og nye digitale muligheder, men vurderer dem kritisk og med fokus på forretningsværdi.
Du får en central rolle med direkte reference til CEO og reel indflydelse på BoligPortals digitale marketingdiscipliner. Du får mulighed for at sætte retning for faglighed og arbejdsmetoder i et lille team af digitale marketingspecialister og fører selv vigtige initiativer frem til konkrete resultater.
Du bliver en del af et hus med mere end 55 kolleger i Aarhus, hvor data, kundeindsigt, teknologi og kommercielle mål omsættes til konkrete forbedringer. Tonen er uformel, strukturen flad og fagligheden høj. Vi arbejder på tværs af fagligheder og gør os umage for at forstå forretningen og den sammenhæng, vores løsninger indgår i.
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsforsikring, frokostordning og et stærkt socialt fællesskab.
BoligPortal er Danmarks største lejeboligportal. Vi er mere end 50 passionerede ansatte, der fra kontoret i Aarhus driver platformen og udvikler tjenester, hvor lejere og udlejere af boliger finder hinanden. Trygt, hurtigt og sikkert. Visionen er mere end blot en hjemmeside, men derimod at være en teknologisk platform, der udvikler tjenester, der skaber tryghed for boligsøgende og gør det nemmere at være udlejere. Indtil videre gælder det digitale lejekontrakter, flyttesyn, produkt til håndtering af huslejebetaligner, data/viden om lejeboligmarkedet samt lejeboligadministration.
Disse ydelser ligger i vores 4 brands BoligPortal, BostadsPortal (Sverige), Data Insights og Boligmanager. Sidstnævnte er skabt for at nytænke ejendomsadministration digitalt på en effektiv og enkelt måde. Det gør vi med solid erfaring, dyb indsigt i branchen samt fokus på brugernes behov, brugervenligt design og pragmatiske løsninger.
Positionen som markedsleder i Danmark er funderet på mere end 20 års erfaring inden for boligmarkedet, og vi har de seneste år oplevet stor ekspansion. BoligPortal er en del af North Media A/S, som er Danmarks eneste børsnoterede mediekoncern.