Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Skolen Fri ApS søger en selvstændig Digital Marketing & Content Manager til fuldtid med hjemmearbejde. Du får ansvaret for digital markedsføring i Danmark og Norge og arbejder tæt sammen med ledelsen om mål og budget.
Din hovedopgave er at skabe flere henvendelser og tilmeldinger via målrettet annoncering og engagerende indhold. Du driver kampagner i Google Ads og Meta Ads, udvikler tekster og optimerer landingssider samt videoer og følger resultaterne tæt.
Vil du have ansvaret for digital markedsføring i en virksomhed i vækst, arbejde hjemmefra og være med til at gøre en forskel for børn og familier?
Skolen Fri søger en selvstændig Digital Marketing & Content Manager til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du får ansvaret for vores digitale markedsføring i Danmark og Norge og bliver en del af en virksomhed, der siden 2021 har gjort onlineundervisning til en mulighed for stadig flere familier.
Din vigtigste opgave bliver at skabe flere relevante henvendelser og tilmeldinger gennem målrettet annoncering og indhold, der tydeligt formidler, hvad Skolen Fri kan tilbyde.
Du bliver vores eneste marketingmedarbejder og får det daglige ansvar for at planlægge, gennemføre og følge op på vores marketingindsats. Du arbejder tæt sammen med ledelsen om mål, budget og prioriteringer og får stor indflydelse på, hvordan opgaverne løses.
Du skal både kunne udvikle idéer og selv føre dem ud i livet. Vi forventer dog ikke, at du er specialist i alle discipliner. Det vigtigste er, at du er stærk i digital annoncering, kan skabe relevant indhold og arbejder struktureret med at forbedre resultaterne.
Vores norske afdeling og norske afdelingsleder hjælper med norske tekster, sproglig tilpasning og lokalt kendskab.
Derudover kommer du til at arbejde med:
Du står selv for videooptagelse og redigering. Planlægning og praktisk gennemførelse aftales med de relevante kolleger, så opgaven kan fungere sammen med hjemmearbejdet.
Vi forestiller os, at du har praktisk erfaring med digital marketing fra et bureau, en virksomhed eller som selvstændig.
Vi lægger især vægt på, at du:
Erfaring med SEO, video, landingssider og AI-værktøjer er en fordel. Du behøver ikke være specialist i det hele eller have erfaring fra skole- og undervisningsområdet.
Stillingen er baseret på hjemmearbejde. Vi aftaler rammerne for arbejdstid og tilgængelighed, så samarbejdet med ledelsen og vores danske og norske kolleger fungerer.
Skolen Fri blev grundlagt i 2021 og tilbyder onlineundervisning til børn og unge på små hold med uddannede lærere.
Vores elever er blandt andet børn med ufrivilligt skolefravær, hjemmeunderviste børn, børn med behov for en anderledes skolegang og børn i danske familier i udlandet. Vi har elever i både Danmark og Norge.
Vi arbejder for at skabe struktur, tryghed og mulighed for læring. Som vores marketingmedarbejder er du med til at gøre flere familier opmærksomme på de muligheder, Skolen Fri tilbyder.
Vedlæg gerne eksempler på kampagner, annoncer, indhold, videoer eller SEO-arbejde, du har været ansvarlig for. Beskriv kort din rolle og de resultater, du kan dele.
Vi søger som udgangspunkt én medarbejder på fuld tid, men er også åbne for at dele rollen i to deltidsstillinger med forskellige faglige fokusområder, hvis vi finder det rette match. Hvis det har din interesse, må du gerne skrive dit ønskede timetal og dine stærkeste kompetencer i ansøgningen.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Adresse Restrup Kærvej 35
9240 Nibe
Danmark