Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Politi søger en DevOps‑engineer til udvikling og drift af integrationsplatforme, som binder politiets digitale løsninger sammen. Du bliver en del af en sektion med fokus på Forretningsdata og Integrationer, og du arbejder med API’er, messaging og datastreaming.
Vi søger både nyuddannede og erfarne udviklere, der trives med komplekse tekniske problemstillinger og har lyst til at tage ansvar og udvikle sig sammen med os.
Vær med til at udvikle og drive integrationsplatformene bag politiets digitale løsninger
Har du lyst til at arbejde med moderne integrationsteknologier, automatisering og DevOps og være med til at udvikle de platforme, der binder politiets digitale løsninger sammen?
Hos os bliver du en del af et team, der udvikler og driver de integrationsplatforme, som forbinder politiets systemer. Platformene er en central del af politiets digitale infrastruktur og sikrer, at data udveksles sikkert, stabilt og effektivt mellem de løsninger, der understøtter politiets opgaveløsning.
Vi søger en DevOps-engineer, der har lyst til at være med på rejsen. Du kan være nyuddannet med den rette nysgerrighed eller have flere års erfaring med integrationer, platform engineering eller DevOps. Det vigtigste er ikke, hvor mange års erfaring du har, men at du har lyst til at udvikle dig, tage ansvar og være med til at bygge robuste løsninger, der gør en reel forskel.
Du bliver en del af sektionen Forretningsdata og Integrationer i Center for Digital Udvikling og AI, hvor vi udvikler og driver politiets centrale integrationsplatforme.
Vi arbejder både med en veletableret integrationsplatform og med nyere API-, messaging- og datastreaming-platforme, hvor der fortsat er mulighed for at præge den tekniske retning. Det betyder, at du både kommer til at udvikle, automatisere, drifte og videreudvikle platformene – samtidig med at du får mulighed for at påvirke arkitektur, standarder og arbejdsmetoder.
Hos os er DevOps en arbejdsform. Vi har et fælles ansvar for udvikling, drift og videreudvikling af platformene, og vi arbejder tæt sammen om at automatisere processer, forbedre platformene og sikre stabile løsninger.
Du får en hverdag med stor variation, hvor der er plads til både fordybelse, faglig sparring og løbende kompetenceudvikling. Samtidig får du mulighed for at arbejde med løsninger, der har stor betydning for politiets digitale udvikling.
Vi Arbejder Med En Moderne Integrationsarkitektur Og En Bred Vifte Af Teknologier. Afhængigt Af Dine Kompetencer Og Interesser Kommer Du Blandt Andet Til At Arbejde Med
Du behøver ikke kende alle teknologierne på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt og trives med komplekse tekniske problemstillinger.
Du bliver en del af sektionen Forretningsdata og Integrationer, som hører under Center for Digital Udvikling og AI.
Vi er 22 engagerede kolleger med forskellige faglige profiler, som arbejder med udvikling og drift af politiets strategiske integrations‑ og dataplatforme. Vi kombinerer høj teknisk faglighed med en uformel omgangstone og et tæt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
Vi tror på, at de bedste løsninger bliver skabt af mennesker, der trives. Derfor prioriterer vi samarbejde, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø højt.
Du kan være nyuddannet datalog, datamatiker, softwareingeniør eller cand.it. Du kan også have flere års erfaring som DevOps‑udvikler, integrationsudvikler, backendudvikler eller platform engineer. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og udvikle dig sammen med os.
Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i flere af følgende:
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Vi lægger mindst lige så stor vægt på din nysgerrighed, dit engagement og din lyst til at udvikle dig som på din erfaring.
Hos os får du mere end et job.
Du bliver en del af et team, hvor du får mulighed for at arbejde med samfundskritisk it og udvikle løsninger, der understøtter politiets digitale arbejde hver eneste dag.
Måske kan du ikke sætte flueben ved alle punkterne i opslaget – og det er helt okay.
Vi leder ikke efter den perfekte kandidat. Vi leder efter en kollega, der er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og motiveres af at udvikle sig i et stærkt fagligt fællesskab.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Det kan være som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent,
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. HK-ansatte kan indplaceres som assistent, overassistent eller kontorfuldmægtig.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Frederikskaj 8, 2450 København.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Asim Ramzan på tlf. 21364339. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Vi afholder løbende samtaler.
Ansøgningsfrist: 10. september 2026.
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest. Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk