An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
MENYs Køkken i MENY Herning søger en delikatesseelev til at lære at tilberede og præsentere måltider, udvikle nye idéer og blive en stærk del af køkkenfællesskabet.
Du arbejder primært i delikatesseafdelingen med opgaver indenfor tapas, varme retter og salater, og får grundforståelse for slagterhåndværk gennem hele forløbet.
Delikatesseelev til MENYS Køkken - MENY Herning
Så tag din nysgerrighed med i MENYs Køkken – og bliv delikateseelev i et stærkt team, hvor vi løfter i flok.
MENYs Køkken er vores fælles univers for slagter, delikatesse, fisk og ost. Fire områder – ét hold. Vi hjælper hinanden, deler viden og tager os af hinanden. Det er her, vi kombinerer klassisk håndværk med nye idéer og sætter smag på hverdagen – sammen.
Du bliver primært en del af delikatesseafdelingen, hvor du lærer at tilberede og præsentere måltider, udvikle nye idéer og gøre råvarer til MADoplevelser. Du kommer til at arbejde med alt fra tapas og varme retter til salater og specialiteter – og bliver en vigtig del af det daglige køkkenliv i butikken, hvor faglighed og kundekontakt går hånd i hånd.
Som en del af MENYs Køkken får du også introduktion til grundlæggende udskæring og slagterhåndværk – så du forstår hele ferskvareområdet og bliver endnu stærkere fagligt.
Hos os får du mulighed for at vælge det forløb, der matcher dine drømme og din hverdag.
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, starter du som elev via Ny Mesterlære og kan vælge:
Du behøver ikke beslutte dig fra start – du kan tage den korte version og vælge at bygge videre senere, hvis du får lyst til det.
Hvis du allerede har et relevant grundforløb (fx som gastronom eller gourmetslagter), kan du tage en forkortet version på 1,5 eller 3 år.
Du arbejder i butikken og er på skole mellem 18–25 uger fordelt over hele forløbet – afhængigt af hvilken vej du vælger.
Uanset om du drømmer om at sammensætte delikate retter, arbejde med kød eller udvikle nye idéer – så er MENYs Køkken et sted, hvor du bliver taget alvorligt, bliver en del af et stærkt fællesskab og får mulighed for at vokse.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at tage imod dig med åbne arme, store ambitioner og masser af madglæde.
Dagrofa koncernen har tre forretningsområder; detail, grossist og foodservice. Indenfor detail er der profilhusene MENY, SPAR, Min Købmand og Let-køb. Dagrofa Logistik er vores grossistforretning og er Danmarks største. Dagrofa Foodservice sælger fødevarer til kantiner, kiosker, cafeer og hoteller og er førende på markedet.