A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
SuperBrugsen Virklund søger en engageret medarbejder til delikatesseafdelingen i en helt ny butik, som åbnede i slutningen af september i Virklund ud mod Horsenvej.
Du bliver en del af et fantastisk team og samarbejder med Slagtermester og delikatesseleder samt kollegaer. Virklund er en del af Brugsforeningen TRYG med stærke udviklingsmuligheder og 10% medarbejderbonus.
SuperBrugsen Virklund er en helt ny butik, der åbnende slut September i Virklund ud mod Horsenvej.
Du bliver en del af et fantastisk team i en helt ny SuperBrugsen med et salgsareal på 1300kvm og et samlet areal på 1800 kvm.
Du skal være med til at føre butikken til tops ud fra en strategisk målsætning i samarbejde med din Slagtermester og delikatteseleder samt dine kollegaer
SuperBrugsen Virklund er en del Af Brugsforeningen TRYG. TRYG er en af Danmarks største brugsforeninger og vores størrelse forpligter globalt, men allermest lokalt, hvor vi siden 2014 har uddelt mere end 16 mio. kr. til lokale formål.
Brugsforeningen TRYG driver 1 Kvickly, 3 SuperBrugsen hvor Virklund bliver den 3, 1 Brugsen, 3 OK-anlæg og en Ejendoms portefølje.
Du bliver derfor en del af en stor forening med mulighed for personlig udvikling.
Virklund er en fantastisk by i Søhøjlandet med skole, vuggestue, børnehave, lokale foreninger og idrætshal m.m.
Slagtermester Ken Skovgaard Jespersen på tlf. 26176949
I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.
Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.
Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.
Jobnummer: 161122
Jobdefinition: Delikatesse
Job type: Fuldtid
Region: Region Midtjylland
Virksomhed: Brugsforeningen Tryg (DK37904228)
Coop Danmark A/S - Roskildevej 65, 2620 Albertslund - CVR-nr. 26259495