Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
AO Workwear A/S søger en debitorbogholder til økonomiafdelingen, der kan håndtere indbetalinger, afstemninger og rykkerskrivelser og samtidig bevare en god dialog med kunderne. Stillingen refererer til den daglige drift i debitorområdet og indgår i et velfungerende team.
Vi forventer erfaring med debitorbogholderi og regnskab, samt stærke IT-kompetencer, særligt i Excel og ERP-systemer som Business Central eller M3. Arbejdstiden er 30–37 timer om ugen ved vores kontor i Spjald.
Kan en vellykket afstemning redde din dag? Og får du næsten samme gode følelse, når en gammel faktura endelig bliver betalt? Så læs endelig videre.
Hos AO Workwear A/S søger vi efter en debitorbogholder, der kan holde styr på vores tilgodehavender, skabe overblik i debitorerne og samtidig bevare den gode dialog med vores kunder. Du står for hele indbetalingsområdet og deltager aktivt i den daglige drift af debitorområdet. Du sikrer, at betalinger, opfølgning og afstemning håndteres korrekt.
Kort sagt: Du har blik for tallene, sans for relationerne og følger opgaverne helt til dørs.
Vi er en virksomhed med høj vækst, stærke digitale løsninger og 130 dygtige kollegaer. Du bliver en del af et team på fem personer. Vi arbejder seriøst med tingene uden at tage os selv alt for højtideligt. Her er høj faglighed, god sparring og en uformel tone i hverdagen. Vi sætter pris på at have styr på ”stumperne” og gøre os umage. Økonomiafdelingen er en vigtig del af maskinrummet i virksomheden.
Vi arbejder i ERP-systemet Business Central og har gode IT-værktøjer i form af PowerBI og Toolpack FinansBI, der understøtter vores analysemuligheder ved siden af ERP. Vi går i efteråret 2026 i gang med at skifte over på AO koncernens IT Platform M3. Her bliver vi hjulpet godt på vej af eksterne konsulenter såvel som moderselskabets dygtige IT-udviklere, der kender systemet rigtig godt.
Du får en central rolle i økonomiafdelingen, hvor du er med til at sikre korrekt registrering, opfølgning og afstemning af vores tilgodehavender.
Opgaverne omfatter blandt andet:
Du har løbende dialog med kolleger i blandt andet ekstern salg og kundeservice i forbindelse med afklaring af forsikring, betalinger og differencer.
Vi forestiller os, at du har erfaring med debitorbogholderi og trives med opgaver, hvor struktur og opfølgning er vigtigt. Du har sandsynligvis en regnskabsmæssig uddannelse eller tilsvarende erfaring fra en økonomiafdeling.
Derudover ser vi gerne, at du:
Som person arbejder du struktureret og tager ansvar for dine opgaver. Du kan arbejde selvstændigt, men samarbejder også godt med kolleger i økonomi, salg og kundeservice. Erfaring med Business Central eller M3 er en fordel, men ikke et krav.
Når du bliver en del af AO Workwear, bliver du en del af et dedikeret hold, der arbejder ambitiøst for at skabe succes med vores webshops. Faktisk vil vi være Skandinaviens førende virksomhed på digitalt salg af arbejds- og profiltøj til både private og erhverv. Vi arbejder med den nyeste viden inden for E-commerce og vil være på forkant af best practice.
Vi tilbyder en fleksibel hverdag i et velfungerende arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel er højt prioriteret. Hverdagen krydres med forkælelse fra vores lækre kantine – det gælder både morgenmad og frokost. Madordningen er obligatorisk for alle ansatte og en vigtig del af fællesskabet.
Vi er et dynamisk team på 130 medarbejdere, som er gode til at samarbejde og vidensdele. Humøret er højt og tonen uformel. Vores kunder befinder sig i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og resten af Europa, hvor vi servicerer dem via 12 webshops.
Som et led i den gode service hele vejen igennem har vi etableret egen tryk- og broderiafdeling samt et fuldautomatiseret robotlager, der sikrer hurtig og præcis håndtering af alle ordrer. Den innovative tilgang og vækst har resulteret i, at virksomheden er blevet kåret som Børsen Gazelle otte gange og har vundet E- handelsprisen i 2026.
AO Workwear er ejet af Brødrene A&O Johansen A/S.
Arbejdssted:Ølstrupvej 2A, 6971 SpjaldLøn:Efter aftale/overenskomstArbejdstid:30-37 timer pr. ugeAnsøgningsfrist:20. september 2026Tiltrædelse:Senest 1. november 2026 – gerne før hvis muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO/direktør Michael Bjerre Drost på mdr@ao.dk. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
20. september 2026