A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Politi søger en Data- og Forretningsspecialist til Dataplatformen. Du bliver et centralt bindeled mellem forretningen og teknikken og omsætter behov til databrug gennem use cases og prioriterede indsatsområder.
Du arbejder tværgående med dataarkitekter, udviklere og governance for at sikre løsninger, der giver reel værdi og anvendeligheden i praksis. Et uformelt miljø præget af tillid og samarbejde står centralt.
Vil du bruge dine kompetencer, hvor de gør en forskel? Kan du se dig selv være med til at beskytte Danmark mod udefrakommende trusler og værne om nationens sikkerhed? Og vil du være med til at videreudvikle den missionskritiske dataplatform? Så er du måske vores nye Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform.
Som Data- og Forretningsspecialist bliver du en central del af sektionen for DataPlatform, der understøtter vores operative analytikere. Du vil fungere som bindeled mellem forretningens behov og de tekniske muligheder i vores DataPlatform. Du arbejder opsøgende i organisationens fagområder gennem dialog med interessenter på tværs af organisationen for at afdække udfordringer. Her hjælper du med at omsætte forretningsbehov til værdiskabende data i form af konkrete use cases og prioriterede behov. Du skal ikke selv bygge de tekniske løsninger, men du skal kunne forstå både forretningens mål og de grundlæggende muligheder og begrænsninger der er i en moderne datatplatform. På den måde sikrer vi, at det, der bliver bygget, rent faktisk løser de problemer, forretningen har brug for.
Sammen med teamet vil du være det centrale bindeled mellem indhentning og analyse, så der kan arbejdes med data i en analysekontekst på tværs af alle datakilder. Det er grundfundamentet for PETs analysekapaciteter. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med dataarkitekter, udviklere, data-engineers, analytikere og governance-funktioner, for at sikre, at vi udvikler de rigtige løsninger. Du bliver en del af en dedikeret sektion med flad struktur, og derved stor mulighed for at få medbestemmelse og indflydelse i dagligdagen. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor tillid, samarbejde og professionalisme er de væsentligste værdier.
Som Data- og Forretningsspecialist i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering.
Du har relevant erhvervserfaring, samt en relevant akademisk uddannelse (f.eks. CBS, IT-universitetet).
Vi forstiller os, at du
Vi byder din dedication, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.
Ansættelsesstart pr. 1. januar 2026. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 43. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job. Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ‘Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.