Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Brønderslev Kommune i Dronninglund søger en dagtilbudsleder til Børnehuset Himmelblå. Institutionen arbejder med 3–6 år i almenområdet og 0–7 år i §83-tilbuddet og prioriterer inklusion og tværfagligt samarbejde.
Du skal lede et stort dagtilbud, være engageret i personale- og faglig ledelse og tæt samarbejde med PPR, lederkollegaer, dagplejen og forældrene. Ansættelse sker efter BUPL-overenskomst og der tilbydes kompetenceudvikling og ledelsesstøtte.
Børnehuset Himmelblå er en specialintegreret institution, hvor børnene i almenområdet er 3-6 år, mens børnene i § 83-tilbuddet er 0-7 år. Børnehaven består af tre almenstuer med 69 børn, og § 83-tilbuddet har to stuer med 10 børn. Der er fokus på et inkluderende miljø, hvor børnene har en primær stue, men også har mulighed for at danne relationer på tværs. Vi har fokus på at skabe børnefællesskaber, samtidig med at vi tager hensyn til børnenes forskellige forudsætninger. Mangfoldighed er et værdiord i Børnehuset Himmelblå. Det betyder, at vi anerkender hinandens forskelligheder, tager hensyn til hinanden og giver børnene en forståelse af, at mennesker er forskellige og kan forskellige ting.
I Børnehuset Himmelblå lægger vi vægt på samarbejde og tværfaglighed. Vi er et fælles hus, og vi har derfor et fælles ansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling. Ved personalemøderne er alle stuer repræsenteret, og vi hjælper hinanden på tværs af stuerne. I Børnehuset Himmelblå arbejder vi ud fra læreplanstemaerne og anvender KVALid og SMTTE til evaluering. Vi har både planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter og børneinitierede aktiviteter. Børnehuset Himmelblå er et stort hus med mange rum, som giver mulighed for flere små læringsmiljøer. Derudover benyttes nærmiljøet med skov, bibliotek, skole og kirke.
Vi søger en dagtilbudsleder, som er indstillet på at lede et stort dagtilbud, og som er klar til et bredt og mangfoldigt lærings- og legemiljø.
Løn og ansættelse sker efter BUPL's overenskomst.