An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
TourCompass i Aarhus søger en kreativ videoproducent, der kan styre processer fra idé til færdigt indhold. Du vil producere videoer til sociale medier, kampagner og website, og du filmer gæster, guider og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af Marketing og bidrager til TourCompass' visuelle udtryk, historier og brand. Vi tilbyder fleksible rammer, mulighed for studierejser, sundhedsforsikring og fast fuldtid på 37 timer.
Du driver videoproduktioner fra idé og planlægning til optagelse, redigering og færdig levering. Du producerer indhold til bl.a. sociale medier, kampagner og website og filmer både gæster, kolleger, guider og lokale samarbejdspartnere.
Du er med til at definere, hvordan TourCompass skal se ud og lyde på video – fra fortællestil og optagelser til klipning, tempo, musik og grafik. Målet er, at vores videoer får et tydeligt TourCompass-præg på tværs af indhold og markeder.
Du samarbejder med kolleger i Marketing om at finde de historier, der egner sig til video, definere målgruppe og format og planlægge, hvad der skal optages. Duer samtidig med til at udvikle tilbagevendende videoformater, som kan bruges på tværs af vores kanaler og markeder.
I Marketing arbejder vi med mange former for kommunikation og med at skabe inspiration til vores gæsters næste rejse. Du får derfor mulighed for at arbejde kreativt med et produkt, der betyder meget for dem, der køber det: deres livs rejse.
Som en vigtig del af din hverdag er du med til at udvikle vores brand og digitale tilstedeværelse. Du er med til at sætte retningen for, hvordan vi arbejder med video og storytelling på tværs af markeder.
“TourCompass er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi hele tiden sætter nye mål og udvikler os – både i forhold til vores produkter og den måde, vi arbejder på. Der er en klar ambition om vækst, men samtidig et stærk fokus på, at TourCompass også skal være et rigtig godt sted at arbejde. Den kombination af forretningsmæssige mål og trivsel gør det motiverende at være en del af rejsen.”
Ingun Nikolajsen, Rejsespecialist
Du bliver en del af et fagligt dygtigt marketingteam som består af 6 fastansatte og 3 studentermedhjælpere. Udover at fagligheden og sparringen er i top, er stemningen i afdelingen god, og vi kan lide at hjælpe hinanden og have det sjovt.
TourCompass er et internationalt rejsebureau i vækst, der opererer på syv europæiske markeder og med kontorer i Danmark, Tyskland og England. Vi skaber trygge og mindeværdige eventyr med fokus på oplevelser, personlig service og gennemtænkte rejser. Vores mål er at gøre det nemt og sikkert for vores gæster at opleve verden – fra første kontakt til hjemkomst, i tæt samarbejde med hele vores team.
Hos os er der plads til ægte mennesker. Vores kultur bygger på tillid, fleksibilitet og en jordnær omgangtone, hvor idéer bliver hørt, og hvor vi hjælper hinanden i hverdagen. Vi er professionelle og ambitiøse, men altid med varme, humor og fællesskab.Mange af vores kolleger har været hos os i mange år, og det er vi stolte af. Sammen skaber vi rejseoplevelser, der betyder noget for både vores gæster og for os selv.