A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Udlændinge- og Integrationsministeriet søger en engageret contract manager til at styrke udbud og kontraktstyring i it-området. Stillingen kræver samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne leverandører.
Du vil være en del af Kontoret for Indkvartering, Udbud og Service og deltage i udviklingen af kontraktporteføljer og it-relaterede indkøbsaftaler. Rejseaktiviteter forventes.
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem udbud, kontraktstyring og it i en styrelse med stor samfundsmæssig betydning?
Vi søger en engageret og selvstændig contract manager, der vil være med til, at styrke og videreudvikle styrelsens kontraktstyring og udbud – særligt på it-området. Du får en central rolle i et stærkt fagligt miljø med tæt samarbejde på tværs af organisationen og stor mulighed for at præge både processer og løsninger.
Hos os får du mulighed for at dykke ned i spændende og komplekse problemstillinger i et område med stor offentlig og politisk bevågenhed. Vi er ca. 700 medarbejdere i styrelsen fordelt på flere centre, hvor vi bruger vores forskellige fagligheder til sammen at sikre, at de rette mennesker får ophold og beskyttelse i Danmark, og de rette får afslag.
Du bliver ansat i Kontoret for Indkvartering, Udbud og Service, som er en del af Center for Organisation og Økonomi i Udlændingestyrelsen. Dit arbejdssted vil være Udlændingestyrelsens hoveddomicil i Næstved. Stillingen er forbundet med en del rejseaktivitet, idet du forventes at skulle arbejde i gennemsnit 1-2 ugentlige dage på styrelsens lokation i Adelgade i København, hvor Koncern It holder til.
Kontoret består af ca. 20 engagerede medarbejdere, og du bliver en del af et team, der arbejder med indkøb, udbud og kontraktstyring. Her får du kolleger med stærke faglige kompetencer inden for både kontraktretlige- og udbudsretlige discipliner.
Kontoret understøtter styrelsens almindelige drift, it-området og indkvarteringsområdet, og du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i udvikling med mange spændende snitflader på tværs af styrelsen.
Vi arbejder blandt andet med:
Vi prioriterer høj faglighed, humor i hverdagen og en god balance mellem arbejde og fritid.
Du bliver en del af et tværgående team med ansvar for at udvikle og styrke arbejdet med udbud og kontraktstyring i praksis. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med både ledere, medarbejdere og eksterne leverandører.
Du får en central rolle i at sikre professionelle og effektive udbuds- og kontraktprocesser samt bidrage til at omsætte analyser, styringsprincipper og behov til konkrete løsninger i organisationen.
Du kommer til at arbejde med både udbud, kontraktstyring og rådgivning på tværs af styrelsen. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for fx jura, forvaltning eller lignende områder, hvor du har arbejdet med udbudsret eller kontraktstyring – gerne inden for it-området.
Derudover forestiller vi os, at du:
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig organisation.
Hos os får du en spændende stilling med stor mulighed for at præge udviklingen af et vigtigt område i en organisation med komplekse og samfundsvigtige opgaver. Du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt miljø, hvor høj kvalitet, tæt samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen.
Vi lægger vægt på, at du får ansvar og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, samtidig med at du får stor selvstændighed i opgaveløsningen. Du bliver en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor humor, fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og fritid prioriteres højt.
Da området er i fortsat udvikling, får du samtidig gode muligheder for at sætte dit præg på både processer, samarbejdsformer og den videre udvikling af kontraktstyringen i styrelsen.
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.
Stillingen er forbundet med rejseaktivitet, idet du forventes at skulle arbejde i gennemsnit 1-2 ugentlige dage på styrelsens lokation i Adelgade i København.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan du behandler dine persondata her .
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisktilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
AdresseFarimagsvej 51A
4700 Næstved
Danmark