An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Eltwin Group søger en Compliance Engineer til at styrke vores compliance-team og sikre, at produkter lever op til UL-, EMC- og EU-krav gennem koordinering af certificeringsprocesser og grundig dokumentation.
Du vil arbejde med intern optimering af compliance-processer, planlægge tests og samarbejde med eksterne institutter for at opnå godkendelser og CB-/DoC-dokumentation.
Bliv en nøglespiller i vores certificerings- og standardiseringsarbejde.
Eltwin udvikler og producerer avancerede elektronik løsninger, herunder eksempelvis drives og styringer til varmepumper, og vi har brug for din ekspertise til at navigere i det komplekse landskab af standarder, certificeringer og sikkerhedskrav.
Med en voksende portefølje af udviklingsprojekter søger vi en dygtig Compliance Engineer, der bliver en del af vores eksisterende compliance team, der består af 1 compliance ingeniør og 2 teknikere.
Som vores nye Compliance Engineer vil du få et varieret og udfordrende ansvarsområde, hvor du blandt andet vil arbejde med:
Dine primære opgaver
Overordnet set vil du arbejde med kontinuerlig forbedring af vores compliance-processer på tværs af projekter.
Konkret vil du fx arbejde med at udarbejde og vedligeholde compliance matrixer, der kortlægger produktkrav op mod relevante standarder.
Du vil desuden planlægge og udføre tests, herunder temperaturtests, EMC-tests, støjtests og belastningstests på prototyper samt dokumentere testresultater og sikre, at de lever op til gældende standarder.
En essentiel opgave vil være at koordinere med eksterne certificeringsinstitutter i forhold til at booke tests, levere dokumentation og svare på spørgsmål samt at identificere og rette fejl i produkter eller dokumentation for at opnå godkendelse. Dertil vil du være ansvarlig for at dokumentation til processen vedr. at få CB-certifikater, EU-deklarationer (DoC) og andre godkendelsesdokumenter.
En intern opgave vil bl.a. være at rådgive udviklingsteams om komponentvalg og design for at sikre compliance fra start.