Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Lachenmeier Monsun A/S i Sønderborg søger CNC-operatører til et nyetableret område. Stillingen kræver evne til at programmere og indstille maskiner med Fanuc-styring samt håndtere STEP-filer i GibbsCAM. Der lægges vægt på praktisk erfaring og villighed til at udvikle processer sammen med teamet.
Du vil arbejde i et projektorienteret miljø, hvor maskinomstillinger og samarbejde er daglige krav. Mulighed for at bidrage til videreudvikling og evt. ansvar i teamet kan være fremtidigt.
På vegne af Lachenmeier Monsun A/S i Sønderborg søger CAREER | a JKS company 1-2 dygtige CNC-operatører, som har lyst til at blive en del af en projektorienteret virksomhed med både standardprodukter og nye, kundetilpassede løsninger.
Du kommer ind i et område under udvikling, og derfor søger vi dig, der ikke blot ønsker at passe en maskine, men som også har lyst til at tage ansvar, bidrage med din erfaring og være med til at skabe gode arbejdsgange fra starten.
Som CNC-operatør får du en hverdag, hvor der er god variation i opgaverne. Produktionen er ikke præget af lange serier med den samme emneproduktion. Tværtimod skal maskinerne kunne omstilles flere gange i løbet af dagen, og du vil typisk have flere maskiner kørende samtidig.
Du modtager STEP-filer, som lægges ind i GibbsCAM, og herfra er det din opgave at programmere og klargøre maskinen til produktionen. Det er derfor vigtigt, at du forstår CNC-programmering og Fanuc-styring og selvstændigt kan få opgaven sikkert fra fil til færdigt emne.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Vi forestiller os, at du har en relevant metalfaglig baggrund, f.eks. som industritekniker, CNC-operatør eller tilsvarende. Din præcise uddannelse er dog mindre afgørende end din praktiske erfaring og din forståelse for CNC-bearbejdning og programmering.
Måske kommer du fra en mindre eller mellemstor produktionsvirksomhed, hvor du er vant til at være tæt på hele processen, skifte mellem forskellige opgaver og selv finde løsninger, når noget ikke går helt efter planen. Den erfaring vil passe rigtig godt ind hos Lachenmeier Monsun.
Hos Lachenmeier Monsun hjælper man hinanden. Derfor leder vi efter en kollega, der både kan arbejde selvstændigt og samtidig ser sig selv som en del af et team.
Du tager ansvar for dine egne opgaver, men du er også klar til at give en hånd med, når en kollega har brug for hjælp. Du trives i en virksomhed, hvor vejen fra idé til handling er forholdsvis kort, og hvor man løser opgaverne i fællesskab.
Da Lachenmeier Monsun arbejder internationalt, vil kendskab til tysk være en fordel, men det er ikke et krav.
Stillingen er særlig interessant, fordi du bliver en del af et nyt område hos Lachenmeier Monsun. Det betyder, at ikke alle arbejdsgange nødvendigvis er støbt i beton på forhånd. Har du gode idéer til programmering, opsætning eller arbejdsgange, har du mulighed for at få indflydelse.
For den rette person kan der desuden på sigt være mulighed for at udvikle sig til teamleder. Det kan derfor også være en spændende mulighed for dig, der i dag er en erfaren CNC-operatør og gerne vil tage næste skridt i din karriere.
Du bliver en del af en dansk, projektorienteret virksomhed, hvor der arbejdes med både velkendte standardprodukter og udvikling af nye løsninger. Det giver en varieret produktion og en hverdag, hvor din faglighed bliver brugt.
Du kan samtidig se frem til gode og ordnede arbejdsforhold, dygtige kolleger, mulighed for faglig udvikling og en arbejdsplads, hvor samarbejde prioriteres højt. Og så skal den rigtig gode kantineordning bestemt også nævnes – den er et plus i hverdagen.