Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Accura søger en cloud engineer til at fungere som teknisk bro mellem IT-arkitekter og support og sikre at designs omsættes til drift i daglige platforme for ca. 500 medarbejdere i Danmark og internationalt.
Du vil administrere Microsoft 365, Azure og endpoint management, implementere sikkerhedspolitikker og udvikle automatiseringer ved hjælp af PowerShell/Power Automate. Vi lægger vægt på samarbejde, godt arbejdsmiljø og gode ansættelsesforhold.
Ønsker du at arbejde med moderne teknologi i et IT-miljø med god stemning, så er rollen som cloud engineer hos Accura måske noget for dig?
Vi søger en dygtig cloud engineer, der kan fungere som den tekniske bro mellem vores IT-arkitekter og IT-support. Du bliver en central del af vores IT-afdeling, hvor du får ansvar for at implementere, konfigurere, vedligeholde og optimere virksomhedens IT-platforme og -systemer og sikre, at arkitekternes designs omsættes til velfungerende løsninger i den daglige drift for knap 500 medarbejdere på tværs af kontorer i Danmark og internationalt.
Du vil blive en del af Accuras IT-afdeling, hvor vi lægger vægt på samarbejde, ordentlighed og et godt arbejdsmiljø. Vi har gode ansættelsesforhold med bl.a. overtidsbetaling, hvor du kan vælge at få udbetalt de ekstra timer eller bruge dem til afspadsering og/eller ferie. Vi har mange sociale arrangementer, frokostordning, sundhedsforsikring, og allerbedst er vores unikke sammenhold!
Accura er et af Danmarks førende erhvervsadvokathuse og er markedsledende inden for transaktioner. I Accura løfter vi i flok og spiller hinanden bedre. Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område. Dette sker i erkendelse af, at forholdet til den nærmeste leder er helt afgørende for trivsel, motivation, udvikling og tiltrækning af dygtige medarbejdere. Vi bor i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj metrostation og Orient Plads parkeringshus som nærmeste naboer.