A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Rigshospitalet søger en visionær cheflæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser (HNU). Varig ledelsesrolle i et specialiseret neurofagligt miljø med fokus på forskning, innovation og høj faglig kvalitet.
Stillingen kræver solid ledelseserfaring, evne til tværfagligt samarbejde og strategisk tænkning. Du bidrager til forankring af afdelingens transformationsproces og driver vores kerneopgaver, med særligt fokus på patientsikkerhed, kapacitetsstyring og økonomistyring.
Neurocentret på Rigshospitalet søger en visionær og udviklingsorienteret lægefaglig leder til stillingen som cheflæge i Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser (HNU).
Som cheflæge får du en unik mulighed for at præge udviklingen af et af landets mest specialiserede neurofaglige miljøer, hvor forskning, innovation, høj faglig kvalitet og stærkt tværfagligt samarbejde er bærende værdier.
På Rigshospitalet er vores vision at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. I fællesskab med vores kolleger på tværs af sundhedsvæsnet arbejder vi for at forme et kædeansvar, så alle patienter har lige adgang til vores ydelser så tæt på egen bopæl som muligt.
Inden for den ramme, politikerne har sat, skal du som cheflæge bidrage til at forankre den transformationsproces, som hospitalets vision har lagt retningen for.
Det er afgørende, at vores kommende lederkollega har solid ledelsesmæssig ballast, indsigt i sundhedsvæsenet samt ikke mindst en evne og vilje til at understøtte nytænkning og tværgående samarbejde i forbindelse med drift og kerneopgaver i Neurocentret.
HNU er en i udgangspunktet en diagnostisk afdeling, der varetager neurofysiologiske undersøgelser og søvnudredning og -behandling. Vi understøtter udredning og behandling på tværs af primærsektor, hospitaler og fagområder i hele Region Hovedstaden og vi dækker hele Region Hovedstaden.
I HNU har vi stort fokus på forskning og udvikling, hvor det tværfaglige samarbejde konstant er i fokus. Som en del af Neurocenteret indgår afdelingsledelsen i centerets stærke og velfungerende ledelsesfællesskab.
Vi er ca. 105 medarbejdere fordelt på 2 matrikler og 3 bygninger på Blegdamsvej og i Glostrup. Vi har en bemandet satellit på NOH.
Medarbejderstaben består af læger, neurofysiologiteknikere, bioanalytikere, sygeplejersker, lægesekretærer og ingeniører. Vi løfter uddannelsesfunktion for alle faggrupper.
Vores afdeling er organiseret i tre faglige søjler, hver med en ansvarlig overlæge:
Vi har specialiseret funktion for IntraCraniel Registrering, (ICR) i forbindelse med epilepsikirurgi i tæt samarbejde med Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme.
Afdelingen er velorganiseret, i rivende udvikling og kendetegnet ved en stærk faglig stolthed. Vi har en velfungerende og engageret tværfaglig ledergruppe på 10 personer, hvor vi løbende arbejder med at udvikle og tilpasse både afdelingens profil og den lokale ledelse, så vi bedst muligt understøtter vores fælles mål og kerneopgave.
Vi arbejder målrettet med en række centrale værdiområder, herunder Værdibaseret Sundhed, Vælg Klogt, overholdelse af patientrettigheder og Fremtidens ambulatorie. Det er en naturlig del af vores hverdag og vores ambition om at skabe høj kvalitet og værdi for både patienter, pårørende og medarbejdere.
Afdelingen har decentralt budgetansvar i forhold til udredning og behandling af ukompliceret søvnapnø. Der er udbud på området og vi samarbejder med 2 private aktører.
Som cheflæge har du det lægefaglige ledelsesansvar for hele HNU. Du leder i et tæt og tværfagligt samarbejde med den ledende neurofysiologitekniker og indgår i ledergruppen i Neurocentret.
Det er dit engagement, din motivation og din lyst til ledelsesopgaven, der er afgørende for din ansættelse. Du møder ledelsesrollen med positiv energi og et stærkt ønske om at gøre en forskel – for patienterne, de pårørende og medarbejderne. Du har mod til at udfordre vante arbejdsgange og tænke nyt, og du ser muligheder i at gå nye veje, når det kan bidrage til at realisere afdelingens visioner og skabe udvikling.
Vi ser gerne, at du
Løn- og ansættelsesvilkår følger aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er en tidsbegrænset åremålsansættelse på 6 år med tilbagegangsstilling.
Stillingen er omfattet af Region Hovedstadens regler om indhentelse af børneattest.
Du er velkommen til at kontakte centerledelsen eller din kommende ledelsesmakker for yderligere oplysninger:
Vicedirektør med ansvar for Neurocentret Marie Højris Storkholm på 6126 3849
Ledende neurofysiologitekniker Anita Bak Johansen 2847 5795
Ansøgere skal forholde sig til de 7 lægeroller i ansøgningen.
Ansøgningsfrist 25. september 2026.
Samtaler afholdes 7. oktober 2026. (om for/eftermiddag)
Neurocentret tager sig af patienter med sygdomme i nerve, hjerne og rygmarv. Det omfatter udredning af sygdomme, medicinsk behandling, operationer, akutmodtagelser og genoptræning. Neurocentret har afdelinger placeret på Blegdamsvej og i Glostrup. Mange patienter er i kontakt med flere afdelinger, og i centret ser vi det som en unik mulighed for at understøtte det sammenhængende patientforløb. Vi prioriterer tæt tværfagligt- og ledelsessamarbejde og et nært samarbejde med patienter og pårørende. Vi ønsker at skabe optimale forløb fra vi modtager den akut syge patient til den højtspecialiseret neurorehabilitering, og samtidig have sigte på patientens levede liv efter behandling.
Neurocentret er kendetegnet ved et stort fagligt engagement, forskning af høj kvalitet i alle faggrupper og høj patienttilfredshed.