Chefbioanalytiker til Nuklearmedicin, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland

Aarhus

On-site

DKK 1,200,000 - 1,500,000

Full time

14 days+

A complete application in a minute

Tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Job summary

Region Midtjylland søger en erfaren chefbioanalytiker til Nuklearmedicin ved AUH i Aarhus. Stillingen kræver autorisation som bioanalytiker og ledelseserfaring for at sikre høj faglig kvalitet og udvikling i en kompleks organisation.

Du bliver en del af afdelingsledelsen med ansvar for drift, forskning og uddannelse samt medarbejderudvikling og trivsel. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. januar 2027.

Qualifications

  • Krav: autorisation som bioanalytiker.
  • Erfaring med personaleledelse og udvikling af medarbejdere og teams.
  • Gode kompetencer i strategisk planlægning og relationel ledelse.

Responsibilities

  • Sikre høj faglig kvalitet og stabil drift med fokus på ressourceudnyttelse.
  • Udøve synlig personaleledelse for funktionsledergruppe og stab, med fokus på trivsel og kompetenceudvikling.
  • Bidrage til afdelingens strategiske udvikling og omsætte mål til konkrete initiativer.
  • Skabe sammenhæng mellem drift, forskning, uddannelse og udvikling.
  • Styrke tværsektorielt samarbejde across afdelingen, hospitalet og regionen.

Skills

Ledelse
Strategisk arbejde
Organisatorisk overblik
Sundhedsøkonomi

Education

Autoriseret bioanalytiker

Job description

Er du en erfaren leder med stærk faglighed, strategisk udsyn og ambitioner på vegne af både medarbejdere og afdeling? Motiveres du af at skabe retning, udvikling og gode rammer for høj faglig kvalitet i balance med drift, forskning og uddannelse? Og er du samtidig dygtig til at bevare overblikket i en kompleks organisation? Så er du måske vores nye chefbioanalytiker på Aarhus Universitetshospitals (AUH) Nuklearmedicin.

Om stillingen

Som chefbioanalytiker bliver du en del af afdelingsledelsen sammen med cheflægen og lærestolsprofessoren. I har et fælles ansvar for afdelingens drift, udvikling og strategiske retning og for at skabe sammenhæng mellem patientbehandling, forskning og uddannelse.

Du bidrager med et stærkt bioanalytikerfagligt perspektiv i den fælles ledelse og får en central rolle i den faglige og organisatoriske udvikling af afdelingen. Samtidig skal du være med til at skabe gode rammer for medarbejderne og sikre, at strategiske ambitioner kan omsættes til en velfungerende hverdag.

Nuklearmedicin har mange faggrupper ansat, og en central ledelsesopgave bliver at skabe sammenhæng og fælles retning på tværs af afdelingens fagligheder. Du bidrager samtidig til det tværgående samarbejde på AUH – regionalt, nationalt og internationalt – og har blik for nye veje og muligheder for afdelingen med fokus på det bedst mulige patientforløb.

Dine ansvarsområder

Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • sikre høj faglig kvalitet og stabil drift med blik for prioritering og god ressourceanvendelse
  • udøve synlig og engagerende personaleledelse for funktionsledergruppe og stab med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
  • bidrage aktivt til afdelingens strategiske udvikling og omsætte strategiske mål til konkrete initiativer
  • skabe sammenhæng mellem afdelingens drift, forskning, uddannelse og udvikling
  • styrke samarbejdet på tværs af afdelingen, hospitalet og regionen.
Kompetencer og dokumenteret erfaring

Det er et krav, at du er autoriseret bioanalytiker og har dokumenteret erfaring med personaleledelse og med at udvikle medarbejdere og teams.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring med strategisk arbejde og med at omsætte strategiske mål til handling
  • har erfaring med eller god forståelse for at navigere i en kompleks, politisk ledet organisation med mange interessenter
  • har forståelse for sundhedsøkonomi, administration og de styringsmæssige rammer i sundhedsvæsenet
  • har interesse for udvikling af det bioanalytikerfaglige område
  • gerne har solid faglig indsigt inden for nuklearmedicin
Personlige egenskaber
Som leder lægger vi særligt vægt på, at du:
  • er relationsskabende og involverende. Du skaber følgeskab gennem nærvær, tillid og oprigtig interesse for medarbejdere og andre fagligheders perspektiver.
  • er tydelig og retningssættende. Du kommunikerer klart, skaber fælles retning og formår at træffe beslutninger og skabe forudsigelighed – også når der er forskellige interesser og hensyn.
  • er udviklingsorienteret og nysgerrig. Du ser nye muligheder og har mod til konstruktivt at udfordre vanetænkning, kultur og eksisterende arbejdsformer.
  • er helhedsorienteret og har organisatorisk overblik. Du står sikkert i dit lederskab og kan navigere i kompleksitet og balancere forskellige hensyn uden at miste retning.
Om AUH

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital med stærke faglige miljøer og et tæt samarbejde med Aarhus Universitet og internationale partnere. Her arbejder mere end 12.000 medarbejdere i stærke fællesskaber på tværs af fag, og som leder får du en tydelig rolle i at styrke samarbejde, retning og kvalitet.

Vi udvikler morgendagens sundhedsvæsen sammen med vores samarbejdspartnere og arbejder aktivt for ligestilling af mentale og fysiske sygdomme, et styrket sektorsamarbejde og patientnære løsninger. Vi er en attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling gennem forskning, uddannelse og innovation. Hos os får du mulighed for at præge AUH’s udvikling og bidrage til et sammenhængende sundhedsvæsen.

Nuklearmedicin på AUH

Nuklearmedicin på AUH udfører diagnostik og behandling ved hjælp af klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske metoder. Afdelingen varetager opgaver på både hovedfunktions-, regionsfunktions- og højt specialiserede funktionsniveau i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan for klinisk fysiologi og nuklearmedicin.

Afdelingen har cirka 140 medarbejdere, hvor bioanalytikerne udgør den største faggruppe. Herudover består afdelingen blandt andet af læger, kemikere, fysikere, lægesekretærer, radiografer og elektronikteknikere og har tre professorer. Det skaber et stærkt tværfagligt miljø omkring afdelingens kliniske opgaver, forskning, uddannelse og udvikling. Årligt har afdelingen cirka 17.000 patientkontakter og gennemfører omkring 33.000 undersøgelser.

Vi tilbyder

Som chefbioanalytiker får du en central position i en stor, højt specialiseret og tværfaglig afdeling, hvor klinisk drift, forskning, uddannelse og udvikling er tæt forbundet. Du får mulighed for at sætte et tydeligt præg på afdelingens udvikling.

Du bliver en del af en afdelingsledelse, hvor samarbejde, tillid og fælles ansvar er grundlæggende værdier, og hvor du får betydelig indflydelse på den faglige og organisatoriske retning.

Som leder på AUH får du adgang til ledelsesudvikling, sparring og faglige netværk. Når du starter som afdelingsleder på AUH, får du et tilpasset onboardingforløb med udgangspunkt i dine erfaringer, dine behov og den ledelsesopgave, du træder ind i.

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse

Som afdelingsleder på AUH refererer du til sundheds- og hospitalsledelsen og indgår i hospitalets samlede ledelsesstruktur. Du kan læse mere om dit formelle ansvar, opgaver og beføjelser i AUH Ledelsesmodel og stillingsbeskrivelsen for ledere i Region Midtjylland.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse er 1. januar 2027. Ansøgningsfristen er 2. november 2026.

Første samtalerunde afholdes 12. november, og anden samtalerunde afholdes 24. november. I perioden mellem de to samtalerunder udarbejdes der en personprofil, som du modtager individuel feedback på. Ved anden samtalerunde kan du desuden blive præsenteret for en ledelsescase, som vi forventer, at du løser som en del af samtalen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Charlotte Birkmose Rotbøl på chaboe@rm.dk / tlf. 22 11 02 07 eller cheflæge i Nuklearmedicin Ate Haraldsen på karhar@rm.dk / tlf. 60 89 87 08.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Chefbioanalytiker til Nuklearmedicin, Aarhus Universitetshospital
Chefbioanalytiker til Nuklearmedicin, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital • Denmark

On-site
DKK 900,000 - 1,200,000
Cheflæge til Arbejds- og Miljømedicin ved Aarhus Universitetshospital
Cheflæge til Arbejds- og Miljømedicin ved Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland • Aarhus

On-site
DKK 1,200,000 - 1,600,000
Ledende Bioanalytiker i Nuklearmedicin: Strategisk Udvikling
Ledende Bioanalytiker i Nuklearmedicin: Strategisk Udvikling

Region Midtjylland • Aarhus

On-site
DKK 1,200,000 - 1,500,000
Bioanalytikere til Præanalytisk Kompetencecenter, Blodprøver og Biokemi, AUH
Bioanalytikere til Præanalytisk Kompetencecenter, Blodprøver og Biokemi, AUH

Region Midtjylland • Aarhus

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Cheflæge ved Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital
Cheflæge ved Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital

Hospitalsenhed Midt • Aarhus

On-site
DKK 1,200,000 - 1,600,000
Kompetenceudvikling
Åben omgangstone
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til 12 måneders barselsvikariat, AUH
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til 12 måneders barselsvikariat, AUH

Aarhus Universitetshospital • Denmark

On-site
DKK 360,000 - 420,000
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til 12 måneders barselsvikariat, AUH
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til 12 måneders barselsvikariat, AUH

Region Midtjylland • Aarhus

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Chefbioanalytiker, Nuklearmedicin – Strategisk Ledelse
Chefbioanalytiker, Nuklearmedicin – Strategisk Ledelse

Aarhus Universitetshospital • Denmark

On-site
DKK 900,000 - 1,200,000
Overbioanalytiker til Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital
Overbioanalytiker til Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital

LifescienceJob • Aarhus

Hybrid
DKK 900,000 - 1,100,000
Reservelæge søges til introduktionsstilling ved Nuklearmedicin, Aarhus Universitetshospital
Reservelæge søges til introduktionsstilling ved Nuklearmedicin, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital • Denmark

On-site
DKK 600,000 - 700,000
Top locations