A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Helsingør Musikskole søger en engageret cellolærer til undervisning af celloelever på alle niveauer og tilknytning til strygerorkestre.
Stillingen kræver konservatorieuddannelse eller tilsvarende og erfaring med undervisning af børn og unge; 17/37 timer ugentligt med mulighed for forhandling af løn efter overenskomst.
Helsingør Musikskole søger en engageret og kompetent cellolærer
Vi søger dig …
der brænder for at undervise børn og unge på alle niveauer, og som med engagement, faglighed og nærvær kan inspirere og udvikle Helsingør Musikskoles celloelever.
Vi leder efter dig, der med et solidt musikalsk og pædagogisk fundament formår at møde den enkelte elev og samtidig har lyst til at bidrage aktivt til musikskolens sammenspil og orkesterliv.
Du bliver en del af en engageret strygergruppe med to violinlærere og en kontrabaslærer, hvor høj faglighed går hånd i hånd med et godt kollegaskab.
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Har du spørgsmål?
Du kan læse mere om Helsingør Musikskole på www.helsingormusikskole.dk.
For yderligere information kan musikskoleleder Susanne Vibæk Svanekier kontaktes på tlf. 25311001.
Om os:
Helsingør Musikskole er en af Danmarks ældste musikskoler og kunne i 2023 fejre 75-års jubilæum.
Vi holder til i en flot musikskolebygning i Helsingør, hvor vi har særlige muligheder for at udvikle nye aktiviteter, undervisningsformer og samarbejdsrelationer. Tilknytningen af MGK med 25 studiepladser tilfører niveau og perspektiv til stedet. Vi vægter faglighed og fællesskab højt.
Vi er en del af en kommune, hvor kulturen indtager en central plads. Vi arbejder tæt sammen med byens mange kulturinstitutioner og indgår i et veletableret børnekulturelt netværk. Vi udvikler samarbejder med kommunens folkeskoler og bruger flittigt kommunens mange scener og kulturelle platforme.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.