A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Aller Media Denmark søger en analytisk og kommercielt stærk kategorichef til at udvikle og forvalte vores kædekoncepter i Norden. Du vil have ansvaret for sortiment, placering og aftaler og vil selv opsøge nye forretningsmuligheder og produkter, der styrker vores markedsposition.
Du trives med tal, har erfaring fra category management eller detailhandel og er stærk i Excel og data-drevet beslutningstagning.
Du får ansvaret for at udvikle kategorien i samarbejde med vores kædepartnere og bliver Aller Medias ansigt udadtil, når sortiment, placering og aftaler skal drøftes. Det er en rolle, hvor du både skal kunne analysere, tænke kommercielt og forhandle. Udover at drive og videreudvikle de eksisterende kædeaftaler forventer vi, at du selv opsøger, udvikler og sælger ind med nye produkter og koncepter, som kæderne vil have på hylderne.
Du er både analytisk skarp og kommercielt stærk. Du kan finde de vigtige mønstre i salgstallene og omsætte dem til konkrete forslag, som en indkøber kan sige ja til. Du er ikke bange for at tage telefonen og booke det næste møde selv.
Du har formentlig erfaring med category management, salg eller udvikling mod detailhandlen, måske fra FMCG, forlagsbranchen eller en tilsvarende branche med kædesamarbejder. Du er stærk i Excel og datadrevet i din tilgang, men du ved, at gode tal alene ikke lukker en aftale. Det gør relationer, timing og et godt koncept.
Du trives med at eje din egen forretning fra idé til implementering, og du har både lysten og evnen til at tænke nyt, når det gælder produkter, koncepter og hyldeløsninger.
Du taler og skriver flydende dansk og forstår gerne de øvrige nordiske sprog, da vi arbejder på tværs af Norden.
En central og synlig rolle med reel indflydelse på en vigtig del af forretningen, i et hus med stærke brands og et dynamisk miljø på tværs af Norden. Her er kort vej fra idé til handling, og du får frihed til at forme rollen selv.
Lyder det som næste spring i din karriere, vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgningsfristen er den 6. november 2026, men da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, indkalder vi løbende relevante kandidater til samtale. Vi ser derfor frem til at modtage din ansøgning og CV allerede i dag. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via vores online rekrutterings system.
Er du nysgerrig på noget konkret i forhold til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Director of Nordic Business Operations, Jacob Lundegaard: jacob.lundegaard@aller.com eller tlf. 23 28 89 95.