A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Bygma Hvalsø søger en butikschef med stærk faglig profil til vores byggecenter. Du får ansvaret for hele butikken og dit arbejde veksler mellem ledelse og kundebetjening. Du er budgetansvarlig og planlægger salgs- og markedført aktiviteter for både B2B og private kunder.
Du styrer indkøb og lager, motiverer tre medarbejdere og arbejder målrettet for at levere høj kvalitet og service hver dag.
Vi tilbyder en spændende stilling, konkurrencedygtig løn og mulighed for personlig og faglig udvikling.
Fastansat/tidsbegrænset: Fastansat
Timer: 37.0
Vi søger en butikschef med en stærk faglig profil til vores byggecenter i Hvalsø, hvor kunderne er et mix af private og professionelle håndværkere.
Du får ansvaret for vores helt nye byggecenter. Som butikschef står du på mål for, at du og dine medarbejdere leverer varen. Hver dag. Dit arbejde veksler mellem ledelse og personlig kundebetjening. Du er budgetansvarlig og planlægger salgs- og markedføringsaktiviteter både over for nuværende og potentielle kunder på B2B markedet. Samtidig har du opgaver inden for indkøb og lagerstyring og skal sikre, at vi altid har det rigtige varespejl i butikken. Du er motiverende i din lederstil og afstemmer forventninger, strukturerer og følger op, så du får det bedste ud af dit salgsteam. Du får 3 medarbejdere i reference.
Hvis du vil være butikschef i Bygma, forventer vi, at du:
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
I Bygma Hvalsø vil du få 13 kolleger og referere til direktør Peter Paltz Bundgaard. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Paltz Bundgaard på (+45) 2018 6055.
Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og ca. 1.700 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger mere end 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen A/S er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på 11,6 milliarder kroner i 2025 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.
VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.
I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.
Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.
Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.