A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
365discount søger en butikschef til at eje butikken og lede et stærkt hold i vores distrikt. Du vil drive salgsresultater, skabe struktur og sikre høj kundetilfredshed gennem tydelig ledelse og opfølgning.
Du forventes at have erfaring fra detail eller dagligvarer og evne til at udvikle dine medarbejdere samt sikre execution af vores KPIer og prioriteter.
Vi søger en butikschef, der vil mere end bare at få hverdagen til at fungere. Du skal have lyst til at eje din butik, skabe resultater gennem dit hold og udvikle dig som leder. Til gengæld bliver du en del af et stærkt distrikt med høje ambitioner, god energi og et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre.
Samarbejdet mellem dig og din salgschef bygger på tillid, ærlighed og tydelige forventninger. Du skal vide, hvor du har mig – og jeg skal vide, hvor jeg har dig.
Jeg kommer til at stille krav, udfordre dig og følge op. Men jeg kommer også til at bakke dig op, anerkende dine resultater og investere i din udvikling.
Ambitionen er høj – begge veje.
Som butikschef har du ansvaret for mennesker, drift og resultater.
Du kender din forretning og dine vigtigste KPI'er. Du ved, hvad der driver resultaterne – og når noget ikke performer, tager du ansvar og handler.
Men du skal ikke være den, der selv løser flest opgaver.
Din vigtigste opgave er at skabe resultater gennem mennesker.
Du har sandsynligvis erfaring fra detail eller dagligvarer og har prøvet kræfter med ledelse, drift og medarbejderansvar.
Din titel i dag er mindre vigtig end dit lederskab, dit drive og dit potentiale.
Du tager ejerskab – også når resultaterne udfordrer. Du er nysgerrig på din egen udvikling, tør bede om feedback og har modet til at stille krav til mennesker omkring dig.
Du behøver ikke kunne alt.
Men du skal ville lære, ville udvikle dig og ville flytte noget.
Du ejer din butik, men du står ikke alene.
Du bliver en del af en stærk gruppe butikschefer, hvor vi deler erfaringer, hjælper hinanden og forventer, at alle bidrager til fællesskabet.
Som din salgschef vil jeg være tæt på både din udvikling og din forretning. Mine butiksbesøg skal skabe værdi, energi, udvikling og fremdrift – ikke bare være kontrolrunder.
Vi skal kunne tale åbent om det, der går godt, det der skal være bedre, og hvad du har brug for fra mig for at lykkes.
Ingen overraskelser.
Problemer må gerne opstå. Det afgørende er, at vi kommunikerer tidligt, tager ansvar og handler.
Og du skal aldrig være i tvivl om, hvor du står hos mig.
Hos 365discount tror vi på, at stærke resultater skabes af stærke hold og tydelig ledelse.
Du bliver en del af en kæde i udvikling og et fællesskab, hvor du får mulighed for at udvikle både din butik, dit hold og dig selv som leder.
Ud over en konkurrencedygtig fast løn bliver du en del af vores bonusprogram.
Hvis du leder efter et butikschefjob, hvor du bare skal passe din butik, er vi måske ikke det rette match.
Men hvis du vil tage ejerskab, skabe resultater gennem mennesker og udvikle dig som leder, så vil vi meget gerne høre fra dig.
I rekrutteringsprocessen møder du både salgschef og HR, så vi får mulighed for at lære hinanden ordentligt at kende.
For det handler ikke kun om, hvorvidt du passer til os.
Det handler også om, hvorvidt vi passer til dig – og om vi sammen kan skabe noget stærkt.
Vi glæder os til at høre fra dig.