Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
jem & fix søger en smilende og selvstændig butiksassistent til 20-25 timer om ugen i Hørning. Der er mulighed for at øge til fuldtid i vækstperioder og arbejde hver tredje weekend.
Du får ansvar for forskellige områder i butikken, samarbejder i et stærkt team og bidrager til en indbydende kundeoplevelse. Vi tilbyder attraktiv løn, bonus og personalegoder samt sundhedssikring.
Er du smilende, selvstændig og fuld af energi? Har du en passion for detailhandel og ønsker at være en del af Danmarks største lavprisbyggemarked? Så er det måske dig, vi leder efter hos jem & fix!
Vi søger en kollega, der vil arbejde 20-25 timer ugentlig. Gerne med en fleksibel indstilling, da der nogle uger vil være behov for at tage flere timer. Butikken er i vækst, og hvis rette kandidat findes, vil der også være mulighed for, at stillingen på sigt kan blive fuldtid. Du kan forvente at skulle arbejde hver tredje weekend det meste af året - i vores højsæson i foråret er det hver anden weekend. Vi holder dog lukket juledagene 24-25-26 december, så alle kan nyde højtiden.
Jem & fix er Skandinaviens største lavprisbyggemarked med over 200 butikker i Danmark, Norge og Sverige.
Vi tror på, at kunderne godt kan selv, og vores mål er at tilbyde byggematerialer til en lav pris.
Vores dedikerede butikschefer arbejder hver dag på at udvikle selvstændige medarbejdere og skabe gode resultater, imødekommende butikker og holdånd.
Hos os er der en flad struktur og højt til loftet. Vi arbejder alle engageret for at udvikle os indenfor personlige kompetencemål, som er i tråd med vores koncept og vækstmål.
Du får en struktureret introduktion til jobbet som butiksassistent, og bliver tilknyttet en erfaren mentor under oplæring.
Hos jem & fix sætter vi en ære i at klæde dig ordentligt på til fremtidens udfordringer. Derfor har vi udviklet vores eget akademi, hvor vi med målrettet undervisning og kompetente undervisere skaber tryghed og udvikling i din stilling hos jem & fix.
Derudover tilbyder vi dig en god lønpakke inklusiv bonusordning, Fritvalgslønkonto, pensionsordning og sundhedssikring.
Der er mulighed for rabatkort med 20% på køb i alle kæder og butikker i Harald Nyborg koncernen samt mulighed for at deltage i sociale arrangementer både lokalt og sammen med over dine 2600 jem & fix kolleger.
Vi håber at høre fra dig!