Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Hobbii i Aarhus søger en vikar til butikken på 20 timer om ugen. Stillingen omfatter kundekontakt, vejledning og salgsfremmende aktiviteter i en livlig garnbutik.
Du deltager i vores daglige vagter og weekendvagter, har interesse for strik og/eller hækling og er serviceminded. Arbejdet kræver en positiv indstilling og godt humør i mødet med kunderne.
Er du vild med garn, og drives du af at give kunderne en god oplevelse, hvor service og salg går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi mangler i vores butik!
En af vores søde kolleger skal på barsel og vi søger derfor en afløser på 20 timer om ugen.
Butikkerne er Hobbiis ansigt udadtil. Det giver et særligt ansvar, som vi er stolte af at løfte. Vi har i forvejen super flotte resultater i vores kundetilfredshed, men vi hviler ikke på laurbærerne. Vi arbejder hele tiden på at finde den perfekte balance, hvor vi yder topservice, sikrer en effektiv butiksdrift og inspirerer kunderne til de uendelige muligheder, der findes i garnverdenen.
Når du arbejder hos os, bliver du en del af en stor, velsmurt e-commerce-organisation. Men ude i selve butikken vil du opleve et hyggeligt fristed, hvor den fælles passion for garn og glæden ved at hjælpe kunderne er det, der driver os.
Vi vægter det kollegiale enormt højt - vi har det rigtig sjovt sammen, og vores høje trivselsmålinger taler for sig selv. Det er afgørende for os, at du er glad, når du går på arbejde.
Stillingen er på 20 timer om ugen, og vi ser gerne, at du kan starte midt januar evt. tidligere.
Vikariatet vil være begrænset til efterår/vinter 2027.
Der udstedes ikke frigørelsesattest.
Vi glæder os til at høre fra dig!